Af Ritzau - 09/10-16 09:57

Magnussen skuffet efter 14.-plads: Bilen kører ikke godtMagnussen skuffet efter 14.-plads: Bilen kører ikke godt

Kevin Magnussens frustrationer over manglende fart i Renault-bilen fortsatte i søndagens japanske grandprix.

storybild

Kevin Magnussen endte som nummer 14 ved Formel 1-grandprixet i Japan. Det var to placeringer bag teamrivalen Jolyon Palmer. (Billede: Scanpix/Behrouz Mehri)

Det har ikke været nogen særlig prangende weekend for den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen (Renault).

Det fortæller de seneste dages resultater, og det siger danskeren også selv efter søndagens 14.-plads i det japanske grandprix.

Magnussen var allerede efter lørdagens kvalifikation - hvor det blev til en 18.-plads - frustreret over manglende fart. Sådan fortsatte det søndag.

Det siger han til 3+ umiddelbart efter søndagens løb på Suzuka-banen.

- Jeg havde ikke farten til at gøre noget specielt i dag, og jeg synes ikke, at bilen har kørt godt i weekenden. Vi skal have fundet ud af, hvordan det kan være, for det er frustrerende ikke at vide, hvorfor vi mister fart, siger han.

Danskeren var kun i pitstop en enkelt gang, og det var en del af en taktik om ikke at skulle ud i alt for mange overhalinger, forklarer han.

- Det er planen med ét stop, at man skal forsøge at holde folk bag sig, lyder det fra danskeren.

Kevin Magnussen endte to placeringer bag sin teamrival, Jolyon Palmer, hvilket kan vise sig at spille en rolle, når Renault skal afgøre, om de ønsker at forlænge kontrakten med den danske racerkører.

Næste opgave for Formel 1-feltet er i den amerikanske by Austin om to uger.

- Jeg glæder mig til at komme ud at køre igen. Det er en fed bane i Austin og en fed by, siger Kevin Magnussen om det amerikanske grandprix.

Søndagens løb blev vundet af Nico Rosberg (Mercedes) foran Max Verstappen (Red Bull) og Lewis Hamilton (Mercedes).

Mercedes, der med Rosberg og Hamilton har de to førende kørere i VM-stillingen, sikrede sig søndag i øvrigt den samlede sejr for konstruktører.

ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress