Af Lars Sejr - 16/10-15 08:26

Wozniacki efter ny skuffelse: Alt for mange fejlWozniacki efter ny skuffelse: Alt for mange fejl

Caroline Wozniacki skuffede og tabte til verdens nummer 110 i Linz torsdag aften.

storybild

Caroline Wozniacki. (Billede: AP/Polfoto)

Hun forsøgte alt, men meget lidt lykkedes.

Tennisspilleren Caroline Wozniacki erkender efter det meget overraskende nederlag til Kirsten Flipkens i WTA-turneringen i Linz, at hun havde en dag, hvor det meste gik skævt.

- Jeg forsøgte meget og gjorde alt, hvad jeg kunne, men jeg lavede alt for mange uprovokerede fejl, siger Caroline Wozniacki til WTA's hjemmeside.

- Samtidig spillede Kirsten virkelig godt. Hun servede fint og brød min rytme med sit slice. Hun lavede nogle korte, lave slices, og på dette underlag hopper bolden ikke så højt. Jeg havde svært ved at slå dem tilbage med fart, og på den måde kom hun til at styre spillet.

LÆS OGSÅ: Verdens nummer 110 banker Caroline Wozniacki i Østrig

Caroline Wozniacki var ellers seedet nummer to i den østrigske turnering, men måtte altså give fortabt allerede i anden runde mod den upåagtede belgier, der er nummer 110 i verden.

Flipkens vandt med 6-4, 6-4.

- Nogle gange har du en dag, hvor du forsøger alt, men hvor intet fungerer. Det er skuffende, for jeg følte, jeg kunne have vundet denne kamp. Jeg må tage ved lære af det, siger Caroline Wozniacki.

Turneringen i Linz skulle egentlig være Wozniackis sidste i denne sæson, men WTA-regler kræver, at danskeren deltager i en turnering i Kina fra 3. november. Ellers vanker der en bøde på cirka 328.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki: - Godt jeg vandt, så jeg har råd til at shoppe!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress