Af Ritzau - 18/04-16 12:52

Magnussen-kollega har haft karrierens værste weekendMagnussen-kollega har haft karrierens værste weekend

Jolyon Palmer var ikke tilfreds med sig selv eller Renault-racerens fart i kinesiske Shanghai.

storybild

Jolyon Palmer havde en hård weekend i sin Renault. (Billede: Polfoto/Jan Sommer)

Weekendens Formel 1-strabadser i Kina var en hård omgang for Kevin Magnussens holdkammerat Jolyon Palmer.

Briten sluttede sidst af alle løbets 22 kørere, og undervejs var der udfordringer nok for både ham selv og for Renault-raceren.

- Overordnet set var det min værste weekend i karrieren som racerkører. Det var meget dårligt.

- Det er en god erfaring, men også en hård erfaring, for resultatet ser meget dårligt ud. Vi skal komme tilbage fra det her og få det til at være brugbart, siger Jolyon Palmer til autosport.com.

Ved lørdagens kvalifikation blev Palmer nummer 19 efter en indsats, som han selv betegnede som en katastrofe.

Nu kan det kun gå fremad, mener han.

- Jeg er stadigvæk ved at lære. Jeg prøver forskellige strategier, jeg kører med tre forskellige dæktyper, og jeg lærer bilen at kende.

- Der er positive momenter, men vores fart er for dårlig, og det er det, resultatet afhænger af i sidste ende, siger Palmer.

Holdkammeraten Magnussen havde lidt mere fart i Renault-raceren. Danskeren sluttede som nummer 17 ved søndagens grandprix i Shanghai.

Sæsonens fjerde grandprix køres i russiske Sotji 1. maj.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress