Af Ritzau - 21/05-16 20:08

Fuglsang faldt fra favoritgruppe: Dødhård etapeFuglsang faldt fra favoritgruppe: Dødhård etape

Danske Jakob Fuglsang holdt sig i top-ti efter lørdagens kongeetape, selv om han faldt fra favoritgruppen.

storybild

Astana-rytteren Jakob Fuglsang kunne ikke følge med favoritgruppen på lørdagens næstsidste stigning. Lørdagens etapevinder blev Colombias Esteban Chaves (Orica-Greenedge). (Billede: Scanpix/Luk Benies)

Det gik mest opad, da cykelrytterne tilbagelagde 210 kilometer på lørdagens kongeetape i Giro d'Italia. Danske Jakob Fuglsang (Astana) måtte også indse, at han ikke kunne følge med, da han ramte etapens næstsidste stigning.

- Fy for den lede! Jeg var ikke på toppen i dag og kunne godt se, at jeg ikke kunne få pulsen derop, hvor den gerne skulle. Det var lidt damage control. En hård dag. Jeg kunne mærke fra starten, at jeg ikke var super, siger Jakob Fuglsang til TV2 Sport.

14. etape bød på seks kategoriserede stigninger, og på den femte, der havde en gennemsnitlig stigning på 9,4 procent, kunne danskeren ikke længere følge med favoritgruppen.

- Det var en dødhård etape, og man kan se, at alle mand har kørt med alt, der var at køre med.

- Det bliver spændende fremad, og det er helt sikkert, at Chaves er stærkt kørende, og jeg tror godt, man kan regne med ham i morgen på bjergenkeltstarten, siger Astana-danskeren.

På trods af at Fuglsang faldt fra de forreste ryttere, ligger han fortsat på en tiendeplads.

Først over målstregen på kongeetapen i Dolomitterne var colombianeren Esteban Chaves (Orica-Greenedge).

Hollænderen Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo) blev ny mand i den lyserøde førertrøje efter lørdagens etape. Han satte både førende Andrey Amador (Movistar) og favoritten Vincenzo Nibali (Astana) på den sidste stigning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress