Af Lars Dinesen - 04/01-16 20:13

Real Madrid fyrer Rafael Benitez - Zidane overtagerReal Madrid fyrer Rafael Benitez - Zidane overtager

Zinedine Zidane overtager trænersædet i Real Madrid, der mandag aften valgte at fyre Rafael Benitez.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Francois Mori)

Et halvt år. Så lang tid, eller måske rettere kort tid, nåede spanske Rafael Benitez at få som cheftræner i fodboldklubben Real Madrid.

Mandag sparkede storklubben ham ud efter en sæson, som foreløbig hverken har været fantastisk eller decideret middelmådig. Og så er der sjældent langt til en fyreseddel i Real Madrid.

Den kom altså mandag aften, efter at klubbens ledelse havde holdt møde for at diskutere trænerens fremtid.

Zinedine Zidane, der hidtil har trænet Real Madrids B-hold, skal fremover være cheftræner for Cristiano Ronaldo og co.

LÆS OGSÅ: Real Madrid indkalder til pressemøde efter fyringsrygte

43-årige Zidane, der selv spillede for Real Madrid fra 2001 til 2006, skal dermed for første gang stå i spidsen for et hold på topniveau.

Som spiller vandt franskmanden VM i 1998 og EM i 2000, og han var i cirka ti år frem til karrierestoppet i 2006 anerkendt som en af verdens bedste spillere.

Real Madrid hentede sidste sommer Rafael Benitez på en treårig kontrakt som afløser for italieneren Carlo Ancelotti, der også blev fyret.

Real Madrid ligger på tredjepladsen i Primera Division med 37 point for 18 kampe.

Klubben har fire point op til Atlético Madrid, mens FC Barcelona er nummer to med 39 point for en kamp færre end de to Madrid-klubber.

Real Madrid blev smidt ud af den spanske pokalturnering, efter at klubben benyttede en spiller, der ikke var spilleberettiget i kampen mod Cadiz.

LÆS OGSÅ: Avis: Politi jagter Real Madrid-stjerne ind på anlæg

I Champions League vandt Real Madrid gruppe A med 16 point af 18 mulige.

55-årige Rafael Benitez har dog været under beskydning fra store dele af Real Madrids fans og pressen, efter at han afløste Carlo Ancelotti, der førte klubben til Champions League-sejr i 2014.

Benitez fik det ikke nemmere, da Real Madrid i november tabte prestigeopgøret mod FC Barcelona med 0-4 på hjemmebane.

Den spanske træner skabte sig et navn, da han i 2002 og 2004 førte Valencia til det spanske mesterskab.

I 2004 vandt klubben også Uefa Cuppen, forløberen for Europa League.

Samme år skiftede Rafael Benitez til engelske Liverpool, som han i 2005 førte til sejr i Champions League.

Senere kom han til Inter, Chelsea og Napoli.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress