Af Lars Sejr - 14/07-15 18:45

Contador tabte på bjerget: En frygtelig dagContador tabte på bjerget: En frygtelig dag

Det var angiveligt allergi, der kostede den spanske kaptajn.

storybild

Alberto Contador kunne slet ikke følge med. (Billede: AP/Polfoto)

Alberto Contador tabte næsten tre minutter til Chris Froome på Tour de Frances første bjergetape.

Drømmen om også at vinde Tour de France efter Giro d'Italia-sejren i maj hænger i en tynd tråd for Alberto Contador (Tinkoff-Saxo).

Den spanske bjergrytter kunne slet ikke følge med, da først Movistar og derefter Sky satte fart op ad La Pierre-Saint-Martin-bjerget, som afsluttede 10. etape.

- Det var en frygtelig dag. Froome stak af og viste sin overlegenhed, konstaterer Alberto Contador.

LÆS OGSÅ: Saxo-direktør: Tinkov får snart besked om fremtiden

Publikum, presse og officials lavede næsten kamplignende scener ved Tinkoff-Saxo-bussen i minutterne efter etapen.

Alle ville have forklaring på, at en af Tourens topfavoritter knækkede, første gang løbet for alvor ramte bjergene. Hele 2 minutter og 51 sekunder smed han til Froome.

- Mit store problem var, at jeg ikke kunne trække vejret ordentligt. Sikkert på grund af den allergi, jeg lider af. Jeg følte mig en smule træt i dag, hvor det var første bjergetape, siger Contador.

LÆS OGSÅ: Fuglsang opgiver plan A: Nibali virker knækket

Tinkoff-Saxo-kaptajnen erkender, at Froome ser uhyre stærk ud, men han vil ikke erklære løbet afgjort allerede efter 10 af de i alt 21 etaper.

- Jeg har mange gange været i den position, som Froome er i nu. De gange har jeg aldrig tænkt, at løbet var overstået. Så vi vil se de næste dage, hvad der sker. Det er for tidligt at sige, at det er afgjort, siger Contador.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress