Af - 07/10-15 12:07

Caroline Wozniacki og co vil have kortere sæsonCaroline Wozniacki og co vil have kortere sæson

De kvindelige top-tennisspillere falder som fluer med skader til højre og venstre. Nu vil de have en kortere sæson for at beskytte sig selv.

storybild

(Billede: Polfoto)

Nu er det NOK!

Belinda Bencic har lige trukket sig fra WTA-turneringen i Beijing. Madison Keys ligeså.
Derudover har Serena Williams, Garbine Muguruza, Maria Sharapova, Simona Halep, Eugenie Bouchard, Petra Kvitova alle været plaget af skader på det seneste.

LÆS OGSÅ: Wozniacki vinder trods svær start

Og nu er bægeret altså flydt over hos Caroline Wozniacki og flere af hendes kollegaerne, som ønsker sig en kortere sæson, så sliddet bliver nemmere at bære,

- Det tror jeg, at alle vil have. En sæson på ni måneder ville være godt, og jeg tror mange er enige med mig, siger den danske tennisspillers polske slyngveninde Agnieszka Radwanska til nyhedsbureauet AFP.

Caroline Wozniacki, der i går vandt over Wang Qiang i WTA-turneringen i Beijing, indrømmer, at tankerne efterhånden er andre steder end på tennisbanen.

- Helt sikkert. Sådan er det for alle. Vi kan slet ikke vente til at få et par fri-uger og få genopladt batterierne, siger hun til AFP.

LÆS OGSÅ: Avis: Caroline Wozniacki vil spille færre turneringer

Den tidligere danske tennisspiller Michael Tauson forstår kritikken.
- Det er et heftigt problem, og vi ser år efter år, at der er en del skader, så der er sikkert noget om snakken, siger han, men:

- Nogle af dem skal også planlægge deres sæson bedre. Nu vil Caroline også spille færre turneringer, har jeg set, men det er jo en balance, for man jager en masse point, og går det ikke så godt, så tager man nogle flere turneringen i forhold til planen, siger han.

Indtil videre kæmper Caroline Wozniacki dog for at få forlænget sin sæson, så den også inkluderer sæsonfinalen ved Singapore. Det kræver dog formentlig mindst, at hun vinder hele turneringen i Beijing.

Og det kræver, at hun senere i dag slår tyske Angelique Kerber.

LÆS OGSÅ: Wozzy tilbage på sporet: Slår stensikkert serber i Kina

LÆS OGSÅ: Trist megastjerne aflyser resten af året - bortset fra turen til Herning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress