10/01-16 16:56

Chelsea cruiser sig videre i FA CuppenChelsea cruiser sig videre i FA Cuppen

Scunthorpe fra tredjebedste række havde ikke kvalitet til at true Chelsea i FA Cuppens tredje runde.

storybild

Chelseas Branislav Ivanovic var med til at vinde sikkert over Scunthorpe (Billede: Polfoto/AP/Alastair Grant)

De engelske mestre fra Chelsea havde ikke de store problemer med at spille sig videre i FA Cuppen, da Scunthorpe fra tredjebedste række besøgte Stamford Bridge søndag.

Efter en tidlig scoring kørte Guus Hiddinks tropper sejren på 2-0 hjem på automatpilot. Chelsea er dermed klar til fjerde runde.

LÆS OGSÅ: Se de sjove billeder: Kat crasher fodboldkamp

Fra start satte Chelsea sig tungt på kampen og trykkede Scunthorpe helt i bund, og favoritterne fra London skulle kun bruge 13 minutter på at bringe sig i front.

Branislav Ivanovic sendte et indlæg ind fra højresiden, og fra omkring straffesparkspletten fik Diego Costa snittet bolden i mål til 1-0.

Chelsea-presset aftog lidt, som første halvleg skred frem, og et par enkelte gange fik udeholdet bevæget bolden op i Chelseas felt.

LÆS OGSÅ: Oxford leverer pokal-chok mod Swansea

Det blev til et par chancer, som dog ikke blev udnyttet.

Trods klar overvægt i spil vadede Chelsea ikke i chancer, fordi den sidste aflevering omkring udeholdets felt ofte manglede kvalitet.

Billedet var det samme efter pausen, men som Scunthorpe var nødt til at bevæge sig lidt længere frem for at jagte udligningen, fik Chelsea mere plads.

LÆS OGSÅ: TV: Brølstærke Lukaku roses til skyerne efter endnu en kasse

Det udnyttede hjemmeholdet til at fordoble føringen med små 20 minutter igen, og kampen syntes afgjort.

Venstrebacken César Azpilicueta lavede et flot overlap, og hans flade indlæg skråt bagud i feltet blev mødt af indskiftede Ruben Loftus-Cheek.

Den unge angriber sparkede resolut til den med venstrefoden, og bolden strøg ind ved den nærmeste stolpe.

Scunthorpe kunne ikke så meget mere, og Chelsea ville ikke så meget mere. 2-0 holdt hele vejen til slutfløjt, selv om Scunthorpe nåede et forsøg på træværket.

LÆS OGSÅ: Hiddink snupper første sejr på Chelsea-bænken

LÆS OGSÅ: Mourinho-agent afviser rygte om United-flirt

LÆS OGSÅ: Mourinho afviser: Intet sabbatår til mig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress