Af Lars Dinesen - 17/12-15 21:58

Direktør: Utilfredse spillere førte til Mourinho-fyringDirektør: Utilfredse spillere førte til Mourinho-fyring

Chelseas tekniske direktør siger, at der var disharmoni mellem Mourinho og Chelsea-spillerne.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Darren Walsh)

Årsagen til, at José Mourinho torsdag blev fyret i Chelsea, skyldes, at der var opstået disharmoni mellem manageren og spillertruppen.

Det afslører Michael Emenalo, der er teknisk direktør i Chelsea. I en erklæring fra klubben lyder det ellers, at parterne var enige om, at det var tid til at stoppe samarbejdet på grund af dårlige resultater.

- Situationen er den, at Chelsea er i problemer. Resultaterne er ikke gode, og der synes åbenbart at have været disharmoni mellem manageren og spillerne. Derfor følte vi, at det var tid til at handle, siger Emenalo til Chelsea TV.

LÆS OGSÅ: Officielt: Jose Mourinho fyret i Chelsea

- Tag ikke fejl af, at det ikke er godt nok, når Chelsea - en af de største klubber i verden - ligger ét point over nedrykningsstregen i Premier League. Enhver fan kan se, at klubben er i problemer, og at der skulle gøres noget, siger han.

Efter Chelseas nederlag mandag til Leicester udtalte Mourinho, at han følte sig forrådt af sine spillere.

Allerede kort tid efter torsdagens fyring begyndte trænernavnet Guus Hiddink at dukke op i de engelske medier, men det vil direktøren ikke kommentere på.

Han kan dog fortælle, at det ikke er sikkert, at en ny manager når at være med i lørdagens Premier League-kamp mod Sunderland.

LÆS OGSÅ: Stoke sender karantæneramt Mourinho længere ud på sædet

- Man er ikke en storklub, hvis man ikke har en beredskabsplan for situationer som denne. Vi er en storklub, og vi har kvalitetstrænere i klubben, og det vil være nok på lørdag, siger Michael Emenalo.

Han forsikrer, at klubben arbejder på højtryk, for at der bliver udnævnt en ny manager så hurtigt som muligt.

LÆS OGSÅ: Willian redder Mourinho fra nedtur i Champions League

LÆS OGSÅ: José Mourinho får bøde og karantæne for bortvisning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress