Af Ritzau - 25/05-16 12:48

60.000 politifolk skal dæmme op for terror ved EM60.000 politifolk skal dæmme op for terror ved EM

Fransk politi indsætter en massiv styrke til at sørge for sikkerheden under sommerens EM-slutrunde.

storybild

Zlatan Ibrahimovic og de øvrige stjerner ved EM i Frankrig kan se frem til et stort sikkerhedsopbud. (Billede: Scanpix/Franck Fife)

I november blev Paris ramt af angreb fra militante islamister, og Frankrig er generelt et af de lande, hvor frygten for nye angreb er størst.

Derfor tager arrangørerne af EM-slutrunden i landet til sommer ingen chancer med sikkerheden.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå terrorangreb, og vi forbereder os på at slå tilbage. Der vil være mere end 60.000 politifolk til stede på stadionerne, siger Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, i et interview med L'Equipe.

Cazeneuve vil ikke forsøge at bilde folk ind, at der ikke er en reel sikkerhedstrussel mod landet, og at EM er en begivenhed med stor interesse.

- Vores mål er, at EM skal være en fest, men vi skylder alle at sige sandheden. Nul procent forholdsregler betyder 100 procent risiko, men 100 procent forholdsregler betyder ikke nul procent risiko, siger indenrigsministeren.

Stade de France i Paris var et af målene ved angrebet i november, hvor selvmordsbombere uden succes forsøgte at trænge ind på stadion til venskabskampen mellem Frankrig og Tyskland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress