09/01-16 08:32; Opdateret: 09/01-16 08:42

Olympisk guldvinder indrømmer dopingsnydOlympisk guldvinder indrømmer dopingsnyd

Diskoskasteren Ria Stalman brugte anabole steroider i 1984, da hun kastede sig til OL-guld i Los Angeles.

storybild

Det var under de olympiske leje i Los Angeles 1984, at brugen af de ulovlige stoffer skulle være taget. (Billede: Wikimedia Commons - Nationaal Archief Fotocollecti)

Den kvindelige hollandske diskoskaster Ria Stalman snød, da hun i 1984 vandt OL-guld ved legene i Los Angeles.

Den dengang 32-årige hollænder tog anabole steroider for at restituere bedre. Det indrømmer hun over for det hollandske public service-medium NOS.

LÆS OGSÅ: Knæskadet René Toft Hansen opgiver drømmen om OL i Rio

Hun besluttede sig for at bruge doping, efter hun havde været på en træningslejr i Østtyskland.

- Jeg ville så gerne slå dem.

- Og så tænkte jeg, at der kun var en både af slå dem: "If you can't beat them, join them", siger Ria Stalman.

Ironisk nok var Østtyskland blandt en lang række østbloklande, der boykottede OL på amerikansk jord det år.

LÆS OGSÅ: Inden OL: Dansk bruttotrup tæller 40 spillere

Efter guldet i Los Angeles blev Ria Stalman kåret til årets kvindelige sportsnavn i Holland.

Hun siger, at det er en lettelse at have indrømmet snyderiet.

- Måske stopper det med at nage mig nu. Nu har jeg indrømmet det, og katten er ude af sækken, siger hun.

LÆS OGSÅ: Her er Caroline Wozniackis store mål for 2016

Ifølge andre hollandske medier skal 64-årige Ria Stalman ikke aflevere sin guldmedalje tilbage.

Ved legene i 1984 vandt Holland fire andre guldmedaljer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress