Af Ritzau - 09/07-16 14:04

Portugals Pepe er tilbage i træning før EM-finalePortugals Pepe er tilbage i træning før EM-finale

Det tyder på, at Real Madrid-profilen Pepe bliver klar til søndagens EM-finale mod Frankrig i Paris.

storybild

Pepe deltager her i lørdagens træning med det portugisiske landshold. (Billede: Reuters/Regis Devignau)

Portugals midterforsvarer Pepe er tilsyneladende blevet en skade kvit dagen før EM-finalen mod Frankrig.

Den 33-årige Real Madrid-spiller var lørdag tilbage i træning i den portugisiske EM-lejr, efter at han måtte stå over i onsdagens semifinale mod Wales, som blev besejret med 2-0.

Den brasilianskfødte forsvarer trænede fredag for sig selv, men lørdag deltog han i holdtræningen i de første 15 minutter, som var åben for pressen.

Det Portugisiske Fodboldforbund har endnu ikke kommenteret Pepes skadesituation.

Pepe har haft døjet med en skade i låret den seneste uge, efter at han har leveret en stærk indsats i de første kampe.

I søndagens finale står Portugal overfor de franske EM-værter i Paris. Der er kampstart klokken 21.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress