Af Lars Sejr - 16/08-15 17:11

Hattrick af Rieks holder IFK Göteborg på toppenHattrick af Rieks holder IFK Göteborg på toppen

IFK Göteborg vandt hjemme over Häcken og fører den bedste svenske fodboldrække.

IFK Göteborg vandt søndag eftermiddag med hele 4-0 hjemme over Häcken og styrer fortsat mod det svenske mesterskab.

Det var med en dansker i målhopla, at sejren kom i hus. Den tidligere Esbjerg-spiller Søren Rieks sørgede for de tre første mål i kampen fra sin position på svenskernes venstrekant.

Søren Rieks bragte IFK Göteborg foran 1-0 efter 37 minutter, og efter en times spil fordoblede han føringen.

Fire minutter senere øgede Søren Rieks til 3-0 og fuldendte sit hattrick, inden han kunne lade sig udskifte kort efter.

Den centrale midtbanespiller Mads Albæk fik sin debut for IFK Göteborg efter skiftet fra den franske klub Reims. Albæk blev skiftet ud 10 minutter før tid.

Jakob Ankersen spillede - som den tredje dansker på midtbanen - hele kampen for hjemmeholdet.

IFK Göteborg fører den bedste svenske fodboldrække med 41 point efter 20 kampe, mens AIK Stockholm har 39 point på andenpladsen.

Elfsborg er placeret på tredjepladsen med 38 point, men holdet har spillet en kamp færre end IFK Göteborg og AIK Stockholm.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress