Af - 30/11-15 11:12

Ekspert advarer: Fem dage til VM - men formen er langt vækEkspert advarer: Fem dage til VM - men formen er langt væk

Få dage før håndbold-VM på hjemmebane halter spillet endnu for Klavs Bruun Jørgensens håndboldpiger.

storybild

Rikke Skov og Danmark er langt fra topformen. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det tager tid at lære noget nyt: Men pigerne på det danske håndboldlandshold er ved at løbe tør for tid, før åbningskampen på lørdag.

Holdets nye træner Klavs Bruun Jørgensen slider stadig med at få indført det nye og mere aggressive forsvarsspil, som han har varslet fra sin første dag i jobbet.

I går blev det til 25-25 mod Spanien i den sidste opvarmningskamp før VM, og selv om det i sig selv er et fint resultat, så er der plads til forbedringer. Det mener Ryan Zinglersen, cheftræner i Randers HK.

LÆS OGSÅ: Danmark vinder ny storsejr efter solid anden halvleg

- De har lang vej endnu, siger han og lyder en smule bekymret:

- Mod Spanien så vi nogle tendenser, til at vi kan være mere aggressive, men midterforsvaret sejlede også i de perioder, hvor vi skulle være vældigt aggressive. Det må give stof til eftertanke, siger han.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen ved godt, at der er ting, der mangler at blive bedre. Men han fokuserer på det danske kontraspil, der skal blive bedre.

LÆS OGSÅ: Her er trænerens udvalgte piger til håndbold-VM

- Vi har ikke brugt så meget tid på det endnu, men jeg er fortrøstningsfuld og tror, at vi kan nå at gøre noget ved det i den tid, vi har tilbage inden VM. Spillerne er ret gode til at respondere på det, vi siger, og derfor tror jeg også, at vi får styr på, hvordan vi løber vores kontrafase, siger han til Ritzau.

Ryan Zinglersen er nu heller ikke så bekymret. Danmark starter med et par af de lettere kampe ved VM, og derfor er der lidt mere tid til at få de sidste detaljer på plads.

- Jeg er sikker på, at assistenttræner Søren Herskind har set en masse ting, der skal arbejdes igennem de nærmeste dage. Og så får vi noget ekstra tid, fordi Japan ikke er en af de hårdere modstandere, siger han.


LÆS OGSÅ: VM-optimistisk Klavs Bruun: Det ser godt ud

LÆS OGSÅ: Sofakrig: Skal du se håndbold eller fodbold i aften?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress