Af - 29/02-16 10:54

Norsk ski-dronning: - Skræmmende, men det er det hele værdNorsk ski-dronning: - Skræmmende, men det er det hele værd

20-årige Tiril Sjåstad Christiansen har lige vundet guld ved X-games i Oslo – men frygten kan hun ikke besejre.

Bildstrecke im Grossformat »

Tiril Sjåstad Christiansen ELSKER, når hun flyver gennem luften højt, højt over sneen. Men hun er samtidigt bange. Altid bange.

- Hver dag! Hver gang jeg træner, indrømmer den 20-årige norske freestyle-skiløber.

LÆS OGSÅ: Klar på skiferie? Her er 5 alternative destinationer

- Men du skal være nervøs og presse dig selv, hvis du vil blive bedre. Og jeg presser hele tiden mig selv. Det er skræmmende, men det er det værd, siger hun over telefonen fra Oslo, hvor hun i weekenden pressede sig selv den tand længere end konkurrenterne.

Med en vellykket switch 1080 lykkedes det hende at sikre sig guldmedaljen i big air på sine twintips ved X-games i Oslo.

Og bare så alle er med: Skiene hedder 'twin tips', fordi de har spidser i begge ender, så de kan køre både forlæns og baglæns: 'Switch' betyder, at hun kørte baglæns, og '1080' grader svarer til tre fulde omdrejninger. 'Vellykket' indikerer, at hun ikke faldt og brækkede benene.

LÆS OGSÅ: Vi styrter på skibakken med sprit i blodet

- Det har været en helt fantastisk uge! Dejligt! nærmest råber den 20-årige i telefonen i forsøget på at overdøve den fest, der tilsyneladende er i baggrunden.

Jeg elsker at lave større tricks og bedre tricks! Der er ikke noget, der er umuligt i vores sport. Det er naturligvis farligt, virkelig farligt. Men ikke umuligt.

Sådan er det at konkurrere i freestyle på højt plan. Selv om det er en seriøs sport, så er den også festlig, og Tiril Sjåstad Christiansen kan slet ikke beskrive med ord, hvor fedt det hele er.

LÆS OGSÅ: Vonn taber ski og den samlede World Cup-føring

- Det giver mig så meget glæde og kærlighed. Jeg er så glad for, at jeg kan rejse hele verden rundt med gode venner. Det er skønt, det er svært at beskrive følelsen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Norsk skistjerne ødelægger korsbåndet i Kitzbühel-styrt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress