19/02-16 21:57

Hiddink holder fast: Jeg stopper i Chelsea til sommerHiddink holder fast: Jeg stopper i Chelsea til sommer

Den hollandske manager er ubesejret med Chelsea i ti Premier League-kampe, men han ønsker ikke at forlænge.

storybild

Guus Hiddink holder fast i, at han kun er Chelsea-manager for resten af denne sæson. (Billede: AP/Francois Mori)

Guus Hiddink er Chelseas manager frem til udgangen af denne sæson. Og ikke længere.

Det slog den hollandske trænerveteran fast fredag, da han blev spurgt, om han er klar til at forlænge sit ophold hos de engelske mestre.

- Vi holder fast i, hvad vi aftalte, siger 69-årige Guus Hiddink, der har været en stor succes i Chelsea.

Hollænderen blev den 19. december sidste år udnævnt som midlertidig manager i London-klubben, efter at Chelsea havde fyret José Mourinho.

Kontrakten løber frem til udgangen af denne sæson, og Guus Hiddink er altså ikke interesseret i at forlænge.

Han har ellers haft stor succes hos mestrene, der fik en katastrofal begyndelse på sæsonen i Premier League.

Chelsea havde blot 15 point efter 16 ligakampe, da José Mourinho blev fyret.

Siden Hiddinks ansættelse har Chelsea fået 18 point i ti kampe, og holdet har endnu ikke tabt under hollænderen i ligaen.

Klubben er lige nu nummer 12 i Premier League med 33 point for 26 kampe.

Det er anden gang, at Guus Hiddink fungerer som midlertidig manager i Chelsea.

De gjorde han også i foråret 2009, efter at Chelsea havde fyret Luiz Felipe Scolari.

Dengang var Guus Hiddink samtidig landstræner for Rusland.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress