Af - 06/03-15 19:10

Fodboldpræsident vil have iranske kvinder på stadionFodboldpræsident vil have iranske kvinder på stadion

Over et år efter Fifas præsident besøgte Iran, må kvinder stadigvæk ikke vise sig på stadion til fodboldkampe.

storybild

Til venstre ses Fifa-præsident Sepp Blatter. Til højre ses en gruppe herboende iranere under venskabskampen mellem Danmark og Iran i Parken tilbage i 1999. (Billede: Polfoto)

I Iran må kvinder ikke vise sig på stadion til fodboldkampe.

Det er fuldstændig uacceptabelt og skal laves om. Det siger Sepp Blatter, der er præsident for verdens fodboldforbund, Fifa.

LÆS OGSÅ: Kvinde er hængt i Iran trods internationale protester

- Da jeg rejste til Iran i november 2013, blev jeg ikke kun mødt af en stor entusiasme om fodbold, men også af en lov, der forbyder kvinder at komme til fodboldkampe.

- Det emne rejste jeg på et møde med Irans præsident, Hassan Rouhani, hvor jeg gik fra mødet med en fornemmelse af, at loven ville ændre sig.

- Indtil videre er der ikke sket noget. Der gælder stadigvæk et kollektivt adgangsforbud mod kvinder på stadion, selv om der er et blomstrende forbund inden for kvindefodbold i landet, siger Sepp Blatter.

LÆS OGSÅ: Iran vil have flere babyer: Forbyder prævention

Budskabet fra fodbold-præsidenten er derfor helt entydigt:

- Det her kan ikke fortsætte. Derfor er min appel til de iranske myndigheder: Åbn landets fodboldstadioner for kvinder, siger Blatter.

LÆS OGSÅ: Messi redder Argentina fra fadæse mod Iran

Kvindeforbuddet på stadion kan få en afgørende betydning for, hvem der bliver valgt som værtsland for Asian Cup i 2019.

Her kæmper Iran mod De Forenede Arabiske Emirater om værtsskabet, men der spekuleres i, at kvindeforbuddet kan skade Irans muligheder for at blive valgt.

LÆS OGSÅ: Iran forbyder kvindelige fans til volleyballkampe

Under dette års Asian Cup i Australien blev Iran støttet af tusindvis af kvinder på lægterne, hvor de heller ikke var underlagt regler for deres påklædning.

LÆS OGSÅ: Iranske kvinder smider tørklædet på Facebook

LÆS OGSÅ: Dansede til Pharrell - nu er de anholdt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress