Af - 16/09-15 11:47

Vild rekord: Dansker fik pengene 62.857 gange igenVild rekord: Dansker fik pengene 62.857 gange igen

En dansk oddset-spiller satte i weekenden Danmarks-rekord, da han vandt en kvart million for en indsats på fire kroner.

storybild

Kampen mellem Napoli-Empoli var en af weekendens fire 2-2-kampe. (Billede: Polfoto)

En heldig fynbo fra Odense ramte i weekenden jackpot, da han havde forudset resultatet af fire italienske fodboldkampe, som alle endte 2-2.

Odenseanere fik rig lejlighed til at bid negle undervejs: På Sicilien var Palermo bagud 1-2 i hjemmekampen mod Empoli, og først to minutter før tid, udlignede Palermos Uros Djurdjevic til 2-2.

LÆS OGSÅ: Spillere lænsede Danske Spil for rekord-mange millioner

Og i opgøret mellem Sassuolo og Atalanta BC, var der også spænding til det sidste: Det stod allerede 2-2 ved pausen, men i det 86. minut fik udeholdet tilkendt et straffespark. Atalantas Maxi Moralez gik til bolden, men målmanden reddede bolden helt nede ved foden af den venstre målstolpe og forhindrede føringsmålet.

Da kampene Verona–Torino og Empoli–Napoli også endte 2-2 var gevinsten på en kvart million i hus, blandt andet andet takket være det rekordhøje odds 62.857. Derudover var der også lidt sidegevinster, da han havde spillet systemet, så der var gevinst ved både to, tre og fire rigtige.

LÆS OGSÅ: Dansk spiller smadrer rekord på Oddset

Men så stoppede fynboens heldige stime også: Han havde nemlig kombineret de fire søndagskampe med mandagskampen mellem Samporia og Bologna, og spillet en enkelt krone på, at alle fem kampe endte 2-2.

HVIS mandagskampen også var endt 2-2, ville den ene krone være blevet til 1.005.720 kroner.... men Sampdoria vandt kampen 2-0.

Forhåbentlig er den heldige spiller, dog alligevel ganske tilfreds med, at han stadig har ramt det højeste odds nogensinde på Oddset og er blevet små 350.000 kroner rigere alt i alt.

LÆS OGSÅ: Danske Spil vildleder forbrugerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress