Af - 28/05-15 13:00

Total nedtur: Wozniacki sendt ud i ParisTotal nedtur: Wozniacki sendt ud i Paris

Anden runde blev endestationen for danskeren ved French Open.

storybild

Et godt billede på kampen: Caroline Wozniacki halsede rundt efter de hårde tyske slag. (Billede: Polfoto/AP)

Slut. Caroline Wozniacki er færdig ved French Open.

Hun blev torsdag sendt ud i anden runde af Julia Görges med 4-6, 6-7.

LÆS OGSÅ: Wozniacki starter French Open med at uddele æg

Det er et skuffende tidligt exit for den femteseedede dansker, der ellers havde vist god grus-form i de seneste uger.

Det var bare ikke nok mod tyskeren, der i øjeblikket må nøjes med en placering som nummer 72 på verdensranglisten.

Sejren var nu fortjent nok.

Caroline Wozniacki kunne ikke få spillet til at hænge sammen. De uprovokerede fejl stod i kø. Boldene var for lange, for skæve, for korte.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert: Caroline Wozniacki bliver bedre og bedre

Tyskeren var anderledes skarp og havde godt styr på vinderslagene – næsten tre gange så mange blev det til.

Og Caroline Wozniacki kom aldrig rigtigt i gang. Selv om der efter 4-6 i første sæt var forhåbninger om en af den slags sene opvågninger, der er blevet danskerens kendetegn. Comebacket kom bare aldrig.

Julia Görges er klar til tredje runde af French Open.

Det blev i stedet en dramatisk afslutning på andet sæt, hvor de to spillere ellers havde fulgtes pænt at hele vejen.

Julia Görges brød til 6-5 på en dobbeltfejl af Caroline Wozniacki, mens danskeren øjeblikkeligt skruede op for kadencen og brød tilbage.

LÆS OGSÅ: Helt perfekt: Se Wozniacki som emoji

I tiebreaken blev det også særdeles snert, indtil Julia Görges til sidst trak fra og vandt med 7-4. Ganske kendetegnende for styrkeforskellen torsdag sluttede tyskeren af med to solide forhåndsvindere.

Dermed må Caroline Wozniacki nøjes med en første runde-sejr over italienske Karin Knapp i første runde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress