Af Ritzau - 03/08-16 09:35

Tidligere Sønderjyske-spiller skal til italiensk fodboldTidligere Sønderjyske-spiller skal til italiensk fodbold

Søren Mussmann har fået kontrakt i Serie B-klubben Pro Vercelli, efter at han stoppede i Sønderjyske.

storybild

Søren Mussmann (tv.) skal til Italien. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

I sommer udløb fodboldspilleren Søren Mussmanns kontrakt med DM-sølvvinderne, Sønderjyske, og parterne kunne ikke blive enige om en fornyelse.

Den 23-årige forsvarsspiller har i stedet skrevet kontrakt med den italienske traditionsklub Pro Vercelli.

- Min ultimative drengedrøm er gået i opfyldelse. Jeg har skrevet en toårig kontrakt i italienske Pro Vercelli, skriver Søren Mussmann på sin Instagram-profil.

Pro Vercelli sluttede i sidste sæson som nummer 17 i den næstbedste række, Serie B.

Klubben har dog en glorværdig fortid, der blandt andet inkluderer syv italienske mesterskaber.

Det seneste mesterskab blev dog vundet tilbage i 1922.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress