Af Ritzau - 14/04-16 09:16; Opdateret: 14/04-16 14:57

Axelsen og Vittinghus er færdige i SingaporeAxelsen og Vittinghus er færdige i Singapore

Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus må rejse hjem efter nederlag i anden runde i Singapore Open.

storybild

Anden runde blev endestation for Viktor Axelsen ved Singapore Open i badminton torsdag. (Arkivfoto). (Billede: Polfoto/J¯rgensen Jakob)

Samtlige danske herresingler er færdige ved Super Series-turneringen Singapore Open.

Torsdag blev Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus ekspederet ud af turneringen efter nederlag i anden runde.

Trods en god start mod sydkoreaneren Son Wan Ho blev Axelsen fuldstændig kørt over i andet og tredje sæt.

Danskeren tabte 21-14, 12-21 og 7-21 til Wan Ho, som han ellers har et godt tag på.

Viktor Axelsen tabte to gange til sydkoreaneren i 2014, men har ellers trukket sig sejrrigt ud af de seneste tre møder og udspillede Son Wan Ho i starten af april i India Open. Her vandt danskeren i to sæt 21-11, 21-11.

Hans-Kristian Vittinghus tabte lidt senere 14-21, 16-21 til indoneseren Tommy Sugiarto. I den indbyrdes statistik har Sugiarto nu vundet samtlige tre kampe.

Allerede onsdag måtte femteseedede Jan Ø. Jørgensen forlade turneringen efter et nederlag i første runde til japanske Sho Sasaki.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress