Af - 26/11-15 16:34

'92 om igen?? Danmark øjner spinkelt EM-håb'92 om igen?? Danmark øjner spinkelt EM-håb

Armensk fodboldpræsident antyder, at Albanien svindlede sig til sejr, der snød Danmark for EM-plads. DBU afventer roligt.

Bildstrecke im Grossformat »

Agger, Eriksen, Schmeichel, Bendtner og de andre landsholdsspillere kunne ikke spille det danske landshold til EM i Frankrig.

Men nu åbner der sig måske alligevel en lillebitte mulighed for dansk EM-deltagelse til næste sommer: Præsidenten for den armenske fodboldforbund påstår, at der var aftalt spil, da Albanien med en 3-0-sejr over Armenien sikrede sig direkte kvalifikation til EM - på bekostning af Danmark.

- Hvad angår kampen mod Albanien, så blev der begået bedrag undervejs i den. Havde vi haft den bedste træner på bænken i kampen mod Albanien, ville resultatet have været det samme, siger Ruben Hayrapetian til hjemmesiden armenianow.com.

UEFA holder øje med al mistænkelig aktivitet i forbindelse med topkampe i Europa, men indtil videre er der ikke officielt åbnet en sag omkring kampen mellem Albanien og Armenien. Og indtil det - eventuelt - sker, har UEFA ingen kommentarer.

Hos DBU afventer man sagen, men vil ikke foretage sig noget.

- Vi mener, at det er op til UEFA om de vil gå ind i denne her sag, siger kommunikationschef Jakob Høyer, som ikke umiddelbart kan få øje på beviser for matchfixning.

- Der er ikke bevis for noget, og indtil der er det, vil jeg ikke begynde at ændre min sommerferie, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress