Af Ritzau - 04/04-16 19:11

FCK-direktør lægger pres på Brøndby i billetsagaFCK-direktør lægger pres på Brøndby i billetsaga

Brøndbys fans kan igen få flere billetter til derby i Parken, hvis Brøndby overholder gammel aftale.

storybild

FC København-direktør Anders Hørsholt appellerer til Brøndbys ledelse om at gå tilbage til den gamle aftale om tildeling af billetter til udeholdets fans, når holdene mødes. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

I denne sæson har Brøndby valgt at skære markant i antallet af billetter til FC Københavns fans, når de to mandskaber tørner sammen på Brøndby Stadion.

Det fik FCK til at svare igen ved at gøre det samme til kampene i Telia Parken, men FCK-direktør Anders Hørsholt forsøger at overbevise Brøndby om at gå tilbage til den gamle aftale.

- For os handler det ikke om økonomi eller noget andet, men om lige forhold for begge fangrupper og de bedste derbyrammer, skriver Hørsholt på FCK's hjemmeside.

- Er Brøndby indstillet på at garantere en tilbagevenden til den tidligere aftale, så er vi indstillede på at tildele Brøndbys fans en hel tribune med 3400 billetter til derbyet 17. april. Det er alene Brøndbys beslutning, lyder det fra FCK-direktøren.

Mens FCK måtte nøjes med 1400 billetter på Brøndby Stadion sidst, så står Brøndby til kun at få godt 1900 billetter til kampene i Parken.

Men det ærgrer Anders Hørsholt.

- Det bedste for fans, tv-seere og dansk fodbold er ubetinget et derby med international stemning og kvalitet. Det giver alle et stort løft, at vi har de kampe, skriver han og slår fast, at han allerede har forsøgt at appellere til Brøndbys ledelse.

- Vi har ad flere omgange uden held forsøgt at få Brøndbys ledelse i tale for at kunne vende tilbage til den tidligere aftale.

På onsdag brager de to klubber også sammen i Parken, denne gang i semifinalen i DBU Pokalen, mens der er returmøde på Brøndby Stadion 20. april.

De to hold mødes altså tre gange i april.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress