Af Ritzau - 10/04-16 23:18

Gudmundsson: OL er det største i verdenGudmundsson: OL er det største i verden

Det var en glad dansk landstræner, der sammen med de danske håndboldherrer sikrede sig OL-billetter til Rio

storybild

Danmark sikrede sig søndag aften OL-billetter med en sejr over Bahrain i den sidste OL-kvalifikationskamp i Boxen i Herning (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Så kom OL-billetten endelig i hus for de danske håndboldherrer. Det skete efter en sejr på 26-24 over Bahrain i den tredje og sidste OL-kvalifikationskamp søndag aften i Boxen i Herning.

Det startede dog usikkert, og der skulle gå 25 minutter, før Danmark for første gang bragte sig foran i kampen.

- Vi var alt for flade og defensive i den første del af kampen, og vi har svært ved at lave mål. Bahrain er et meget ubehageligt hold at spille mod, siger landstræner Gudmundur Gudmundsson.

I anden halvleg fik danskerne bedre fat, og selv om Bahrain hang godt på, endte det med en kneben dansk sejr, og så kunne flybilletterne til OL i Brasilien endelig bookes.

- Vi er meget glade. Det er fantastisk at skulle til OL, siger Gudmundur Gudmundsson.

Han har været med ved OL de seneste tre gange i spidsen for det islandske landshold, og han glæder sig til endnu en tur under de olympiske ringe i selskab med de danske håndbordherrer.

- OL er det største i verden inden for sport. Det er en utrolig følelse at deltage i et OL, så vi glæder os meget, siger han.

Danmark vinder OL-kvalifikationsgruppe 3 og kommer dermed i andet seedningslag, når der trækkes lod om OL-grupperne.

Kroatien ender som nummer to i Danmarks gruppe og er også klar til OL, mens de sidste to hold gruppen, Norge og Bahrain, ikke kommer med til Rio.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress