24/09-15 20:43; Opdateret: 24/09-15 20:57

Lyngbys ti mand slog Esbjerg ud af pokalenLyngbys ti mand slog Esbjerg ud af pokalen

Lyngbys Daniel Jensen fik rødt kort i pokalopgøret hjemme mod Esbjerg, men Lyngby endte med at vinde kampen.

storybild

Lyngbytalentet Vito Mistrati fightede hårdt på midtbanen, da 1. divisionsmandskabet, med en mand i undertal i store dele af kampen, slog Superliga-mandskabet Esbjerg ud. (Billede: Polfoto/Bidstrup Stine)

Lyngby leverede en stor pokaloverraskelse torsdag aften, da 1. divisionsholdet med blot ti mand på banen i den sidste time vandt 1-0 hjemme over superligaklubben Esbjerg.

Lyngbys Casper Højer Nielsen stod for kampens enlige mål, da venstrebacken på et fornemt frispark bankede bolden ind i det fjerneste hjørne af målet efter 85 minutter.

LÆS OGSÅ: Ferguson afslører: Her er stjernerne, United gik glip af

Casper Højer Nielsen efterlignede dermed sin far, Lars Højer Nielsen, som i sin aktive karriere hos FC København var en af dansk fodbolds bedste skytter på frispark i 1990'erne.

Lyngby straffede Esbjerg for ikke at være i stand til at udnytte et hav af chancer, og sjællænderne lod sig heller ikke presse i bund trods et rødt kort.

LÆS OGSÅ: Topscorer snydt: Blev lovet Mercedes og millioner - havnede i Køge

Lyngbys rutinerede midtbanespiller Daniel Jensen fik et gult kort for at røre bolden med hånden allerede efter otte minutter, og det skulle vise sig at blive dyrt for den tidligere danske landsholdsspiller.

Lidt senere i opgøret blev Daniel Jensen knockoutet i en luftduel, som resulterede i et gevaldigt sæbeøje.

LÆS OGSÅ: Hvor godt kender du Superligaen?

Og efter en halv time gik Daniel Jensen ind i en nærkamp med strakt og højt ben, og det udløste endnu et gult kort af dommer Anders Poulsen og dermed marchordre.

Esbjerg var uskarpe, og blandt andre Nicki Bille Nielsen, Mohammed Fellah, Mick van Buren og Bjørn Paulsen brændte gode tilbud.

Især angriberen Nicki Bille skuffede med manglende effektivitet og dårlige beslutninger i Esbjergs angreb.

LÆS OGSÅ: De ku'-wandowski også: Her er Superligaens fem-målshelte

Kort efter Lyngbys 1-0-mål fik Lyngbys allerede udskiftede angriber Dennis Sørensen rødt kort for at kaste en vandflaske i jorden i vild jubel.

Esbjergs Victor Palsson udgik i første halvleg med det, der lignede en slem forstrækning i låret.

LÆS OGSÅ: Esbjerg-boss: - Vi er rystede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress