Af Ritzau - 06/06-16 05:22; Opdateret: 06/06-16 08:21

Golden State sætter Cleveland på plads med storsejrGolden State sætter Cleveland på plads med storsejr

På trods af en velspillende LeBron James havde Cleveland ikke en chance i den anden kamp i NBA-finaleserien.

storybild

Finalernes største stjerner, LeBron James fra Cleveland Cavaliers og Stephen Curry fra Golden State Warriors. LeBron James scorede flest point søndag, men Curry trak det længste strå sammen med holdkammeraterne. (Billede: Scanpix/Thearon W. Henderson)

Basketballspillerne fra Golden State Warriors er godt på vej mod at sikre sig NBA-mesterskabet for andet år i træk.

Natten til mandag dansk tid bragte holdet fra Californien sig foran 2-0 i finaleserien mod Cleveland Cavaliers.

I overbevisende stil vandt Golden State Warriors 110-77 på hjemmebanen i Oakland foran 20.000 fans.

Draymond Green blev noteret for 28 point for Golden State, mens holdets største stjerne, Stephen Curry, blev noteret for 18 point.

Han måtte halvvejs i fjerde quarter tage plads på bænken efter at være blevet idømt sin fjerde personlige fejl i kampen.

Hos Cleveland var LeBron James sit holds bedste med 19 point. Men den rutinerede stjernes indsats hjalp ikke holdet meget tættere på sejren.

Der spilles bedst af syv kampe i finaleserien. De næste to kampe spilles i Cleveland.

De to hold stod også over for hinanden i sidste års finale. Dengang kunne Golden State Warriors udråbes som mestre efter seks kampe.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress