Af Lars Sejr - 20/07-15 12:54

Tinkoff-Saxo-chef: En hård Tour for Michael ValgrenTinkoff-Saxo-chef: En hård Tour for Michael Valgren

Tristan Hoffman er tilfreds med Tinkoff-Saxo-danskerens indsats i det store franske etapeløb.

storybild

Michael Valgren ligger samlet nummer 125 i Touren. (Billede: AP/Polfoto)

Cykelrytteren Michael Valgren kører i år Tour de France for første gang.

Tinkoff-Saxo-rytteren får nogle vigtige erfaringer undervejs, mener holdets sportsdirektør Tristan Hoffman.

- Det har været hårdt for Michael, men han yder sit for holdet. Han får meget erfaring, og han lærer meget.

- Han er selvfølgelig træt, men han er ikke ude ved sin grænse, siger Tristan Hoffman mandag før 16. etape.

LÆS OGSÅ: Valgren få minutter fra tidsgrænsen: Var aldrig nervøs

23-årige Michael Valgren ligger samlet nummer 125 i Touren - godt to timer efter førende Chris Froome (Sky).

Danskeren er dog heller ikke ansat for at nå til tops i klassementet, ej heller for at assistere holdkaptajnen Alberto Contador på de kommende store stigninger i Alperne.

LÆS OGSÅ: Valgren: Vi kan køre mere frit efter Majkas Tour-sejr

Snarere er Touren vigtig læring for sidste års vinder af Post Danmark Rundt.

- I starten var det superhektisk, og rytterne skulle kæmpe for deres positioner.

- Nu kommer de store bjerge, som ikke er hans favoritterræn, men det er en læreproces for ham.

- Vi forventer naturligvis ikke, at Michael skal trække de sidste tre kilometer op ad stigningerne. Men han skal yde et stykke arbejde forinden, og det gør han, siger Tristan Hoffman.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress