Af Ritzau - 13/09-16 08:24

Nottingham-legende: Bendtner bliver ikke stjernenNottingham-legende: Bendtner bliver ikke stjernen

Det bliver svært for Nicklas Bendtner at få en stamplads hos Nottingham Forest, vurderer klublegende.

storybild

Den engelske fodboldklub Nottingham Forest har hentet Nicklas Bendtner på en toårig kontrakt. (Billede: Scanpix/Nottingham Forest)

Nicklas Bendtner skal ikke forvente at spadsere ind i startelleveren i Nottingham Forest, mener klublegenden Kenny Burns.

- Bendtner kommer nok til klubben og forventer, at han skal være "the man". Men for mig er det stadig Britt Assombalonga, som i høj grad er stjerneangriberen, skriver Burns i en kommentar i lokalavisen Nottingham Post.

- Assombalonga er spilleren, der skal score målene. Jeg håber bare, at Forest kan holde ham fit længe nok til at bidrage med det, han kan. Han har allerede misset nogle få kampe, lyder det videre om Bendtner-rivalen.

Burns tror på, at Assombalonga og Bendtner kunne danne en interessant frontduo, men vurderer, at der kun er plads til en af dem.

- Jeg ved, at Bendtner har et skidt omdømme som person, men det bekymrer mig ikke. Hvis jeg var i omklædningsrummet med ham, så ville jeg give ham en chance.

- Han er en fyr, som siger sin mening. Det har jeg ikke noget problem med, så længe han leverer varen.

- Hvis han scorer mange mål og spiller godt, så er det fint. Hvis ikke er det væk med ham. Han får mange penge, og så skal man hellere frigøre lønkroner og erkende, det ikke fungerede, skriver Burns.

Den danske angriber, som spilede i Wolfsburg i sidste sæson, håber at få debut for Forest mod sin tidligere klub Arsenal 20. september. Forest møder Arsenal i Liga Cuppen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress