Af Lars Dinesen - 23/07-15 19:34

Fuglsangs motorcykelbøddel er smidt ud af TourenFuglsangs motorcykelbøddel er smidt ud af Touren

Tour-arrangøren ASO har torsdag valgt at smide den motorcyklist ud, som kørte Jakob Fuglsang ned.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Laurent Cipriani)

Den danske Astana-rytter Jakob Fuglsang mistede torsdag chancen for både at tage etapesejr og bjergtrøje, da en motorcykel væltede Fuglsang af cyklen på vej op ad Col du Glandon.

Det har nu fået konsekvenser for motorcyklisten. Tour-arrangøren ASO har efter etapen udsendt følgende besked:

- Motorcykel nummer 538 er udelukket for farlig kørsel efter i Tour de France at have forårsaget et styrt til rytteren Jakob Fuglsang, lyder det.

LÆS OGSÅ: Fransk klatrer vinder Alpe-etape foran Jakob Fuglsang

BT mødte efter etapen også den belgiske motorcyklist, som var ked af situationen og spurgte til, om den danske rytter var okay.

- Er han ok? Sig til ham, at jeg er så ked af det. Undskyld, undskyld, lyder det fra manden, som kørte danskeren i asfalten.

Jakob Fuglsang var efter etapen rasende på sin "bøddel" og sagde til de fremmødte journalister:

LÆS OGSÅ: Fuglsang: Jeg afviste Team Sky

- Han (motorcyklisten, red.) skal være glad for, han ikke er i nærheden lige nu.

18. etape blev vundet af Romain Bardet (AG2R), som sad på hjul af Fuglsang, da danskeren blev sendt i asfalten.

LÆS OGSÅ: Fuglsang tager to år mere hos Astana

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress