Af Ritzau - 24/10-16 10:15

Guardiola holder timelangt krisemøde efter nyt pointtabGuardiola holder timelangt krisemøde efter nyt pointtab

Josep Guardiolas Manchester City har mistet momentum, og efter 1-1 mod Southampton holdt manageren krisemøde.

storybild

Manchester Citys manager, Josep Guardiola, står midt i sin første krise siden ankomsten til England. (Billede: Scanpix/Paul Ellis)

Josep Guardiola holdt Manchester Citys spillere i omklædningsrummet i næsten en time, efter holdet søndag havde spillet 1-1 mod Southampton og dermed igen smidt point i Premier League.

Efter sejre på stribe i spanierens første ti kampe som manager for det stjernespækkede hold har det nu spillet fem kampe i streg uden sejr.

Og det krævede en god, lang snak, som succestræneren efterfølgende forsøgte at nedtone med en joke.

- Rødvinen var god, og jeg brugte lidt ekstra tid på mit glas.

- Vi var sammen og snakkede, men det var ikke noget specielt - bare omkring den situation vi nu er i, og at vi er nødt til at prøve at rejse os, siger Josep Guardiola ifølge AFP.

I Premier League har holdet i de tre seneste kampe tabt til Tottenham og spillet uafgjort mod Everton og Southampton. Dertil kommer uafgjort mod Celtic og 0-4-nederlag til Barcelona i Champions League.

- Jeg har selv været fodboldspiller, og jeg ved, at den slags kan ske.

- Vi må acceptere, at når det sker, skal man acceptere, at man skal vende tilbage til de ting, man gjorde før. Men jeg er ikke typen, der bliver sur. Jeg må finde frem til årsagen til, at dette sker, siger Guardiola.

Han kunne se Southampton score føringsmålet efter en stor fejl af den engelske landsholdsforsvarer John Stones. Mod Barcelona dummede målmand Claudio Bravo sig.

- Folk kan snakke om selvmål mod Tottenham, Claudio i Barcelona eller to brændte straffespark mod Everton, men det handler ikke om det.

- Det er nemt for en manager at bruge den undskyldning, men det handler om mere end det. Det handler om holdet og om, hvordan man reagerer i de situationer.

- Lige nu har vi ikke den rytme, vi havde tidligere.

Trods den resultatmæssige krise ligger Manchester Citys på førstepladsen i Premier League. Dog med samme antal point som Arsenal og Liverpool.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress