Af - 05/03-15 07:34

Brøndby-skurk: - Jeg er pisse ked af detBrøndby-skurk: - Jeg er pisse ked af det

Brøndby gik fra 2-1 til 2-4 mod Sønderjyske og er ude af pokalturneringen.

storybild

Dario Dumic blev udvist. (Billede: Poulsen Lars)

En udvisning til Dario Dumic. Det blev vendepunktet for Brøndby i onsdagens pokalkamp mod Sønderjyske.

Lige så stille blev en 2-1-føring til et 2-4-nederlag (efter forlænget spilletid).

LÆS OGSÅ: Brøndby-krisen ulmer efter pokalflop

Dario Dumic selv erkendte, at det kostede dyrt, at han blev sendt ud for en såkaldt nødbremse. Selv om det efterfølgende straffespark blev brændt.

- Det var rimelig udslagsgivende for kampen, så jeg er pisse ked af det. På holdets vegne, på klubbens vegne, på fansenes vegne. Det er en svær situation at være 10 mod 11 i en fysisk hård kamp som denne, og det tærer på kræfterne. Jeg kan ikke sige så meget andet. Jeg forsøger at erobre bolden, men får i stedet nedlagt ham, så der er rødt kort, siger Dario Dumic til Brøndbys website.

LÆS OGSÅ: Riddersholm: Desværre fik Brøndby Elmander udvist

Også træner Thomas Frank mente, at det var svært at spille 10 mod 11.

Brøndby-jubel, mens Dario Dumic stadig var på banen.

- Udvisningen gør, at det for alvor bliver op ad bakke. For anden kamp i streg kommer vi i undertal, og spillerne skal have ros for at kæmpe videre i endnu en hård kamp på så få dage. Nu gælder det om at stå klar til kampen mod FC København på søndag, og det går vi i gang med allerede i morgen, sagde Thomas Frank til klubbens website.

Også Christian Nørgaard blev udvist i de sidste minutter af kampen.

Det var anden kamp i træk, at Brøndby fik to mand smidt ud. I weekenden mod FC Midtjylland var det Johan Elmander og træner Thomas Frank, der måtte forlader baneområdet før tid.


LÆS OGSÅ: To mål, to røde kort og FCM et point nærmere guldet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress