08/03-16 13:04

Ruslands tennischef forventer stadig Sharapova ved OLRuslands tennischef forventer stadig Sharapova ved OL

Chefen for Ruslands tennisforbund kalder dopinganklagerne mod Maria Sharapova for noget "vrøvl".

storybild

Maria Sharapova fortalte ved et pressemøde i Los Angeles, at hun under Australian Open i januar blev testet positiv for stoffet meldonium. Nu er hendes nærmeste fremtid aldeles usikker. (Billede: AP/Damian Dovarganes)

Vurderet ud fra det seneste døgns fordømmelse, hænger tennisspilleren Maria Sharapovas fremtidige karriere i en tynd tråd.

Sponsorer som sportsudstyrsgiganten Nike, urfirmaet Tag Heuer, der producerer luksusure og bilproducenten Porsche, har alle forladt hende.

Men præsidenten for Ruslands tennisforbund, Shamil Tarpishchev, tror stadig på, at russeren kommer til at stille op for sit land ved OL i Rio til august.

Det siger han ifølge Reuters til det russiske nyhedsbureau Tass.

- Jeg tror bare, at det er en stor gang vrøvl, siger han og fortsætter.

- Sportsfolkene tager bare de ting, de modtager fra fysioterapeuter og læger. Jeg tror, at Sharapova kommer til at være med ved OL. Nu må vi se, hvordan det her udvikler sig, siger han videre.

Maria Sharapova er testet positiv for stoffet meldonium, som også flere andre idrætsfolk er blevet grebet i at bruge siden nytår.

Stoffet blev først ulovligt fra nytår, og den russiske tennisspiller har øjensynligt taget det i rundt regnet 10 år.

Meldonium er oprindeligt udviklet til hjertepatienter, men blev forbudt fordi antidopingorganisationen Wada fik en fornemmelse af, at sportsfolk bruger det præstationsfremmende.

Blandt andet skulle stoffet kunne øge udholdenhed og give en bedre og hurtigere restitution.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress