Af David Andersen - 10/12-15 20:17

Forbund afviser Real Madrids pokalappelForbund afviser Real Madrids pokalappel

Real Madrid er definitivt ude af denne sæsons pokalturnering, efter at spansk forbund afviser klubbens appel.

storybild

(Billede: Polfoto)

Real Madrid kommer helt sikkert ikke til at spille mere i denne sæsons pokalturnering i Spanien.

Torsdag afviste Det Spanske Fodboldforbund, RFEF, den appel, Real Madrid havde indgivet i forbindelse med udelukkelsen efter den ulovlige brug af spilleren Dennis Cheryshev forleden, da Real Madrid besejrede Cadiz 3-1.

LÆS OGSÅ: Real Madrid er smidt ud af spansk pokalturnering

Baggrunden for udelukkelsen fra pokalturneringen var, at Real Madrid i en pokalkamp i Copa del Rey mod Cadiz brugte spilleren Denis Cheryshev, som reelt havde karantæne fra sin tid i Villarreal, hvor han i sidste sæson fik tre gule kort i pokalturneringen.

Dagen efter opgøret protesterede Cadiz officielt og indberettede sagen for Det Spanske Fodboldforbund, der herefter skulle tage stilling til det videre forløb i sagen.

Real Madrid meddelte efterfølgende, at man ikke følte, man havde brudt reglerne, da man ikke af fodboldforbundet var gjort opmærksom på, at Cheryshev var karantæneramt.

LÆS OGSÅ: Forbund bekræfter: Real Madrid er ude af pokalturnering

Real Madrids præsident, Florentino Perez, oplyste videre, at Real Madrid i tilfælde af udelukkelse ville appellere afgørelsen.

Men i et ni sider langt skriv kritiserede forbundet Real Madrid og understregede, at det var klubbens ansvar at være bevidst om, hvem der har karantæne. Samtidig blev Real Madrid idømt en bøde på cirka 44.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Rekordsætteren Ronaldo beder Real-fans give Benitez tid

LÆS OGSÅ: Nettet griner af 'Otte' Hareide - Skal HAN være ny dansk landstræner?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress