23/01-16 18:08; Opdateret: 23/01-16 18:19

Skadet Stephan Andersen er ude i tre månederSkadet Stephan Andersen er ude i tre måneder

FCK må undvære landsholdsreserven i lang tid, efter at han pådrog sig et ankelbrud ved lørdagens træning.

storybild

(Billede: Polfoto)

FC København er blevet alvorligt svækket i klubbens bestræbelser på at vinde det danske fodboldmesterskab for første gang i tre år.

Klubben meddeler, at målmand Stephan Andersen blev ankelskadet ved lørdagens træning.

- Det betyder, at Stephan vil være ude i omkring tre måneder. Først skal han igennem en operation snarest muligt, og herefter venter der en pause til heling og så genoptræningen, siger FC Københavns læge, Morten Boesen, til klubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Officielt: Amartey får kontrakt hos Leicester til 2020

Stephan Andersen udtrykker optimistiske toner trods skaden.

- Det er selvfølgelig super ærgerligt at få den her skade nu. Heldigvis er det ikke værre, end det er, og jeg ser nu frem til at komme godt igennem operationen og genoptræningen, så jeg kan komme tilbage på banen hurtigst muligt.

- Indtil jeg kan bidrage dér igen, vil jeg gøre mit bedste for at støtte drengene, siger målmanden.

LÆS OGSÅ: Forstående OB regner med Rasmus Falk i foråret

FCK solgte for nylig målmand Jakob Busk til Union Berlin, og dermed har klubbens manager, Ståle Solbakken, i øjeblikket kun Thomas Kaminski og veteranen Kim Christensen tilbage som målmænd i førsteholdstruppen:

- Det er først og fremmest synd for Stephan, som har gjort det flot for os. Nu vil vi så vurdere vores situation på målmandsposten og derefter tage stilling til, om vi skal supplere med en keeper, siger Ståle Solbakken.

FCK topper Alka Superligaen før forårssæsonen, der begynder den 26. februar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress