Af - 21/10-15 11:25

Tilbage til Fremtiden 2: Baseball-joken ingen længere griner afTilbage til Fremtiden 2: Baseball-joken ingen længere griner af

Taberholdet Chicago Cubs har ikke været tættere på at vinde mesterskab siden 1908 – præcis, som forudsagt i Tilbage til Fremtiden 2

storybild

"Wait a minute! Cubs win World Series?? Against Miami???!" (Billede: Polfoto)

'Det mest usandsynlige scenarie, vi kan finde på' kan stadig nå at blive til virkelighed i USA.

Det evigt elendige baseball-hold Chicago Cubs, kan pludselig vinde sine kampe og har overrasket alt og alle ved at nå frem til semifinale-serien i MLB, den amerikansk baseball-liga.

Præcis som forudsagt i Tilbage til Fremtiden 2, hvor Marty McFly, spillet af Michael J. Fox, omringet af flyvende biler, 3D-hajer og robotter, der fylder benzin på, først for alvor bliver imponeret, da han ser sportsnyhederne:

- Hey, vent!? Cubs vinder World Series?? Mod Miami???!

LÆS OGSÅ: TV-test: Tilbage til fremtiden - her ramte filmen plet



Ja, det ER langt ude, at Chicago Cubs gør det så godt, i lige præcis denne sæson. (Og at det blev forudsagt, at Miami ville have et baseballhold. Det fik byen nemlig først fire år efter filmen.)

Som Bob Gale, en af manuskriptforfatterne for nyligt sagde til avisen Daily Herald.
- Jeg er en baseball-fan, og jeg tænkte: 'Ok, lad os finde på det mest usandsynlige scenario, vi kan finde på.' Og hver gang jeg så filmen med et publikum, blev der altid grinet af det, husker Bob Gale, som håber, at Cubs går hele vejen.

- Uanset om Cubs klarer den eller ej, så er joken stadig sjov. Og hvis Cubs gør det, så er jeg en visionær! siger han.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Tilbage til fremtiden – og retur til fortiden

Det er dog ikke sikkert, at Cubs rent faktisk vinder det hele. Efter den tredje kamp i National League Championship-serien mod New York Mets, er New York-holdet foran med 3-0...

Så måske ryger Tilbage til Fremtiden 2's forudsigelse om World Series 2015 over i bunken med kiksede spådomme ligesom den med de flyvende biler.


LÆS OGSÅ: TV: Samurai kløver baseball med 161 km/t

LÆS OGSÅ: Amerikansk baseball-legende og citatkonge er død

LÆS OGSÅ: Es! Se Wozniacki sætte helt perfekt 'bold'

LÆS OGSÅ: TV: Undskyld far - det var ikke med vilje

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress