Af Ritzau - 14/11-16 11:55

Vestergaard kåret til månedens spiller i GladbachVestergaard kåret til månedens spiller i Gladbach

Jannik Vestergaard var Borussia Mönchengladbachs bedste spiller i oktober, mener klubbens fans.

storybild

Jannik Vestergaard gjorde det godt i oktober, mener Borussia Mönchengladbachs fans. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Landsholdets midtstopper Jannik Vestergaard er blevet kåret til månedens spiller i Borussia Mönchengladbach i oktober.

Det beretter den tyske bundesligaklub på sin hjemmeside.

24-årige Vestergaard har fået 53 procent af stemmerne, hvilket giver ham en suveræn førsteplads blandt de fire spillere, der kunne stemmes på.

Angriberen Andre Hahn modtog 20 procent af stemmerne, mens målmand Yann Sommer opnåede 16 procent. Kantspilleren Fabian Johnson måtte nøjes med otte procent.

Borussia Mönchengladbach klarede sig ikke videre godt i oktober, hvor holdet tabte tre gange og spillede to kampe uafgjort i Bundesligaen. I Champions League vandt holdet dog 2-0 i Skotland over Celtic.

Vestergaard skiftede i sommer fra Werder Bremen til Mönchengladbach, hvor han er holdkammerat med den skadede Andreas Christensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress