Af Ritzau - 29/04-16 16:16

Dansk toptræner er indstillet på ishockeypauseDansk toptræner er indstillet på ishockeypause

Efter afskeden med Lausanne har ishockeytræneren Heinz Ehlers ikke travlt med at komme tilbage i arbejde.

storybild

Heinz Ehlers er klubløs efter afskeden med Lausanne tidligere på måneden. (Billede: Polfoto/Schütze René)

Den danske ishockeytræner Heinz Ehlers er klubløs efter afskeden med den schweiziske klub Lausanne HC, og ifølge Ehlers selv haster det ikke med at få lavet om på den situation.

Den tidligere landsholdsstjerne stoppede tidligere på måneden i Lausanne, selv om parterne i oktober var blevet enige om at fortsætte samarbejdet endnu en sæson.

Men Lausanne gik lige akkurat glip af en plads i slutspillet, og så valgte klubledelsen alligevel at satse på en ny træner efter tre år med den tidligere danske landsholdsstjerne i udskiftningsboksen.

- Der var uoverensstemmelser i forhold til spillemåde og filosofi.

- Vi havde ligaens næstmindste budget, og vi var ikke helt enige om, hvordan det hang sammen. Hvis man har det næstmindste budget, synes jeg, man skal lave målsætningen derefter. Eller i hvert fald en målsætning, der er realistisk, siger Heinz Ehlers.

50-årige Ehlers har i de seneste ni år været træner i schweizisk ishockey, og nu vil han benytte lejligheden til at tage en mindre timeout fra ishockey.

Han regner ikke med at have en ny klub fra begyndelsen af den kommende sæson.

- Jeg er blevet tilbudt et par job i Schweiz, som jeg har sagt nej tak til. Jeg vil give mig selv lov til at trække vejret. Der er stress på i denne branche, og der bliver forventet resultater. Lige nu haster det ikke med at komme i arbejde, siger Ehlers.

Heinz Ehlers er et af blot syv navne i dansk ishockeys Hall of Fame. Som aktiv blev han i 1984 den første dansker, der blev draftet af en NHL-klub, da han blev udvalgt af New York Rangers.

Det blev dog aldrig til debut i Nordamerika, men til gengæld skabte han sig en flot spillerkarriere i Sverige, Schweiz, Østrig og Tyskland.

Hans søn, Nikolaj Ehlers, har til gengæld bidt sig fast i NHL, hvor han har stor succes i Winnipeg Jets.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress