Af - 07/09-15 19:51; Opdateret: 07/09-15 20:24

0-0 igen-igen: Bendtner og co. kan bare ikke score0-0 igen-igen: Bendtner og co. kan bare ikke score

Endnu engang måtte Danmark gå fra banen uden at score. 0-0 endte den tamme affære i Armenien.

storybild

Nicklas Bendtner i aktion for Danmark mod Armenien. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Fodbold handler om at score mål, vinde fodboldkampe og erobre titler.

De to første ting kan Danmark åbenbart ikke finde ud af for tiden - men det sidste er stadig muligt næste sommer til EM i Frankrig .

Det står klart efter at Danmark for anden gang på fire dage spillede 0-0 i deres EM-kvalgruppe i endnu en overordnet set bleg affære.

LÆS OGSÅ: Svært - men ikke umuligt: Sådan kommer vi til EM

Morten Olsens tropper var ellers pisket til sejr, hvis de skulle følge med Portugal og Albanien i kapløbet om at tage en af de to pladser, der giver direkte adgang til næste sommers EM.

Måske derfor William Kvist var vraget til startopstillingen efter en sløj halvleg i Parken mod Albanien? Det samme var Pione Sisto. De var erstattet af henholdsvis Jakob Poulsen og Yussuf Poulsen, der imponerede i anden halvleg i fredags.

LÆS OGSÅ: Knap så yndigt: Bendtner brøler og Kjær nynner

Desværre gjorde det ikke den store forskel. For det var de færreste fra Morten Olsens start-11’er, der kunne være specielt stolte af deres indsats i de første 45 minutter.

Danmark forsøgte ellers fra start at finde fart og præcision i pasningsspillet. Hvilket til dels lykkedes. Men efter et fornuftigt første kvarter åd armenierne sig ind i opgøret og overtog styringen - mens det danske spil faldt sammen til et niveau, der lignede de første halvleg i fredags.

LÆS OGSÅ: Højbjerg: Schalke 04 er et stort skridt

Ja, det var næsten helt tarveligt, det, Danmark præsterede før pausen mod Armenien, som allerede har udspillet deres rolle i Danmarks kval-gruppe.

I anden halvleg kom Danmark aggressivt fra start med muligheder til Nicklas Bendtner og Nicolai Jørgensen inden for de første fem minutter.

Sidenhen bølgede kampen frem og tilbage med sporadiske chancer. Størst ved den tidligere Randers-angriber Yura Movsisyan, som efter en times spil sparkede en friløber i sidenettet efter en giftig kontra.

LÆS OGSÅ: Island hyldet for mirakel: Klar til EM som mindste land nogensinde

To minutter senere var det Nicklas Bendtner, der trykkede af fra kanten af feltet, men Armeniens keeper klarede det hårde skud. Tættere kom Bendtner og Danmark ikke, og så sluttede det nøjagtigt som i Parken i fredags: med uforløsning og ingen scoringer.

Med de to nulløsninger er det stadig tredjepladsen, der giver adgang til playoffkampe, der er den mest realistiske vej til Frankrig.

LÆS OGSÅ: Olsen Advarer: Armenien er ingen walkover

Danmark har nu 12 point for syv kampe. Portugal og Albanien, som har henholdsvis 12 og 11 efter fem spillede kampe, mødes i aften i Albanien klokken 20.45.

Herefter er vi meget klogere på situationen i Danmarks gruppe.

LÆS OGSÅ: Lang vej til EM: Albanien holder Danmark fra fadet

LÆS OGSÅ: Olsen om Vestergaard-virak: Uforståeligt

LÆS OGSÅ: Bendtner: - Hvis jeg ikke scorer, bliver jeg negativ

LÆS OGSÅ: Landsholdsprofil: Jeg kan ikke gå uden for en dør

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress