Af Ritzau - 16/11-16 02:34; Opdateret: 16/11-16 05:27

Argentinas VM-drøm lever efter Messi-show mod ColombiaArgentinas VM-drøm lever efter Messi-show mod Colombia

Med en 3-0-sejr mod Colombia har Argentina nu kurs mod en playoffkamp for at komme til VM i Rusland i 2018.

storybild

Argentina er efter kampen mod Colombia placeret som nummer fem i gruppen, og den plads giver adgang til en playoffkamp. (Billede: Reuters/Reuters/enrique Marcarian)

Argentina vinder en tiltrængt sejr på 3-0 over Colombia i den sydamerikanske kvalifikation til VM i fodbold i 2018.

Dermed rykker holdet forbi Colombia i stillingen.

Argentina er nu placeret som nummer fem i gruppen, og den plads giver adgang til en playoffkamp.

Holdets største stjerne, Lionel Messi, var i fokus fra kampens start.

Efter ti minutter sparkede Barcelona-spilleren sit land foran på et smukt frispark, der snoede sig over den colombianske mur af spillere.

Efter 23 minutter var den lille argentiner så i rollen som oplægger, da han assisterede Lucas Pratto, der gjorde det til 2-0.

Kampens tredje mål faldt efter 84 minutter, og igen var det med Lionel Messi i hovedrollen.

Argentinas anfører opfangede således en sjusket aflevering i det colombianske forsvar. Herfra tog Messi nogle hurtige træk og lagde bolden ind i feltet, hvor Angel Di Maria kom løbende og nemt kunne sparke 3-0-sejren hjem til Argentina.

Colombia blev aldrig rigtigt farlige. Monaco-spilleren Radamel Falcao kom tæt på med et hovedstød en enkelt gang, og Real Madrids James Rodriguez ramte stolpen på et frispark i dommerens overtid.

I en anden kamp i puljen tog Chile hjemme mod Uruguay.

Begge hold ligger fint til i kapløbet om at komme med til VM, men Chile kunne alligevel blive presset bagfra, hvis Uruguay løb med sejren.

Edinson Cavani åbnede scoringen efter 17 minutter, men Chiles Eduardo Vargas fik udlignet kort inden pausefløjtet.

I anden halvleg sørgede Arsenal-stjernen Alexis Sánchez i to omgange for, at Chile vandt kampen 3-1.

Brasilien fører den sydamerikanske kvalifikationsturnering med 27 point for 12 kampe. Holdet vandt tirsdag 2-0 ude mod Peru.

Uruguay, Ecuador og Chile følger efter med henholdsvis 23, 20 og 20 point for samme antal kampe.

Alle fire hold ligger dermed til at kvalificere sig direkte til VM.

Argentina ligger på gruppens eneste playoffplads med 19 point for 12 kampe.

Colombia ligger nummer seks med 18 point for 12 kampe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress