10/05-15 15:16

Bale-agent: Real-spillere giver ham ikke bolden nokBale-agent: Real-spillere giver ham ikke bolden nok

Gareth Bale vil vise, at han er den bedste spiller i Real Madrid, hvis medspillerne hjælper ham, mener agent.

storybild

(Billede: Polfoto)

Gareth Bale blev for snart to år siden hentet til Real Madrid fra Tottenham i en af de største handler nogensinde.

Den 25-årige waliser er flere gange blevet udsat for kritik, men angriberen har ifølge sin agent, Jonathan Barnett, heller ikke de nemmeste betingelser.

- Real må arbejde med Gareth og spille bolden mere til ham.

- Giv ham bolden noget mere og lad ham vise alle, hvad han er god til, siger Barnett til avisen Sunday Telegraph.

Selv om holdkammeraten Cristiano Ronaldo i begyndelsen af året blev hædret som verdens bedste fodboldspiller af det internationale fodboldforbund, Fifa, så er Bale endnu bedre end Ronaldo, hvis han iscenesættes bedre. Sådan må man tolke agentens ord.

- Han vil vise, at han er den bedste spiller i Real Madrid, når hans holdkammerater arbejder med ham og hjælper ham, siger agenten.

Gareth Bale har scoret 17 mål og lavet 10 målgivende afleveringer i foreløbig 46 kampe i denne sæson.

Real Madrid spillede lørdag 2-2 mod Valencia og får derfor svært ved at overhale FC Barcelona i den spanske mesterskabskamp.

I Champions League tabte holdet tidligere på ugen den første semifinale mod Juventus med 1-2. De to hold står overfor hinanden på onsdag i Madrid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress