20/03-16 21:39

Danmark vinder andet opgør ved VM i curlingDanmark vinder andet opgør ved VM i curling

Danmarks curlingkvinder vandt det andet opgør ved VM, da USA blev besejret efter afgørelse i ekstra ende.

storybild

Danmark med skipper Lene Nielsen vandt det andet opgør ved VM i curling i Canada, da USA blev besejret. (Arkivfoto). (Billede: AP/Jonathan Hayward)

De danske curlingkvinder gjorde et fornemt comeback søndag, da Danmark ved VM besejrede USA med 8-7 i en kamp, der blev afgjort efter ekstra ende.

Danmark kom foran efter anden ende med 1-0, men efter femte ende var stillingen 2-2. Herefter bølgede det frem og tilbage mellem de to nationer, inden det hele skulle afgøres i en ekstra ende, hvor Danmark sikrede sig sejren.

Skipper Lene Nielsen og resten af det danske mandskab indledte VM tidligere søndag (dansk tid) ved at tabe åbningskampen i et tæt opgør til Canada, der vandt 8-7. Dette opgør var også ude i en ekstra ende, før der var en afgørelse.

Danmarks næste modstander ved VM er Schweiz.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress