09/01-16 14:56

Amerikansk skidronning tangerer rekord med ny sejrAmerikansk skidronning tangerer rekord med ny sejr

Lindsey Vonn vandt sin 36. styrtløbssejr i den alpine World Cup og er én sejr fra at slå 36 år gammel rekord.

storybild

Den amerikanske skiløber Lindsey Vonn vandt lørdag World Cup-styrtløbet i det østrigske skiområde Zauchensee. Dermed tangerer hun Annemarie Moser-Prölls rekord for flest sejre i skisportens hurtigste disciplin. (Billede: Polfoto)

Den amerikanske skiløber Lindsey Vonn har nået en ny milepæl i sin imponerende karriere.

Vonn vandt lørdag World Cup-styrtløbet i det østrigske skiområde Zauchensee. Dermed tangerer hun Annemarie Moser-Prölls rekord for flest sejre i skisportens hurtigste disciplin.

LÆS OGSÅ: DM i gløgg og 'badass' ski-event: Her er fem ting til weekenden i København

Både Vonn og den østrigske legende er noteret for 36 sejre, men eftersom Moser-Pröll indstillede karrieren for 36 år siden, er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før Lindsey Vonn kan kalde styrtløsbsrekorden for sin egen.

I forvejen sidder hun på rekorden for flest World Cup-sejre i alt. Den er nu udbygget til 72.

Moser-Pröll var blandt tilskuerne, da Vonn triumferede lørdag middag. Den 31-årige amerikaner var et sekund hurtigere end nærmeste konkurrent, canadieren Larisa Yurkiw, mens Cornelia Hütter fra Østrig tog den sidste plads på sejrspodiet.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Forførende ski-gastro i Gressoney

Som følge af snemangel blev styrtløbet forkortet, men til gengæld blev der noget utraditionelt kørt to gennemløb, og Lindsey Vonn understregede sin store dag ved at vinde dem begge.

Den førende i den samlede World Cup, Lara Gut fra Schweiz, måtte til gengæld udgå undervejs i første gennemløb i det vanskelige terræn.

Lara Gut har dog fortsat en føring på 58 point til Vonn og yderligere 79 til nummer tre, som er svenskeren Frida Hansdotter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress