Af Ritzau - 16/11-16 09:49; Opdateret: 16/11-16 10:02

Høgmo stopper som norsk landstrænerHøgmo stopper som norsk landstræner

Udskældte Per-Mathias Høgmo stopper som norsk landstræner. Det bekræfter fodboldforbundet.

storybild

Per-Mathias Høgmo er færdig som norsk landstræner. Arkivfoto. (Billede: Reuters/David W Cerny)

Så er det officielt. Norge skal have ny fodboldlandstræner.

Den udskældte landstræner Per-Mathias Høgmo stopper, meddeler det norske fodboldforbund (NFF) i en pressemeddelelse ifølge NTB.

- Per-Mathias Høgmo og NFF er i fællesskab blevet enige om, at Høgmo stopper som norsk landstræner, skriver forbundet i pressemeddelelsen.

Norge har leveret flere sløje præstationer på det seneste, og presset på Høgmo har været tiltagende, ligesom rygterne om en fyring har været det.

I holdets seks seneste kampe er det blevet til fem nederlag, blandt andet et overraskende et af slags til upåagtede Aserbajdsjan. Kun lilleputten San Marino er blevet besejret.

FC København-træner Ståle Solbakken har været nævnt som en potentiel afløser, og senest er også den tidligere svenske landstræner Erik Hamrén bragt i spil som afløser.

Høgmo nåede 35 kampe i spidsen for Norge, efter at han i 2013 tog over for Egil "Drillo" Olsen. Det blev til 10 sejre, 7 uafgjorte og 18 nederlag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress