Af Ritzau - 14/07-16 17:33; Opdateret: 14/07-16 21:03

Nedtrykt Chris Anker: Jeg er ikke er god nokNedtrykt Chris Anker: Jeg er ikke er god nok

Chris Anker Sørensen sad i førerfeltet frem til Mont Ventoux, men tabte mere end fire minutter på bjerget.

storybild

Chris Anker Sørensen (forrest) sad med i det store udbrud på Mont Ventoux-etapen. (Billede: Scanpix/Kenzo Tribouillard)

Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital) kom endelig med i det afgørende udbrud, da Tour de France-feltet nåede den imødesete Mont Ventoux-etape, men danskeren er alligevel dybt skuffet efter at være kørt i mål på en niendeplads.

Allerede da udbryderne nåede foden af Mont Ventoux, var det slut for danskeren, der omgående blev kørt agterud, og han kom over stregen mere end fire minutter efter vinderen, Thomas De Gendt (Lotto Soudal).

- Det var min chance, og jeg må bare indrømme, at jeg ikke er god nok. Jeg er enormt skuffet. Det er sgu irriterende, siger Chris Anker Sørensen.

Han havde flere gange tidligere i løbet forsøgt at komme med i de store udbrud, men uden at have held med sig.

Denne gang lykkedes det altså, men den tidligere danmarksmester var slet ikke i stand til at være en trussel i kampen om etapesejren.

- Jeg led som et svin hele dagen. Jeg kæmpede virkelig med det. Jeg ved godt, at et par af de andre udbrydere er gode, men jeg burde ikke smide næsten fire og et halvt minut.

- Så snart vi ramte bjerget, kunne jeg ikke være med. Jeg synes, jeg har forberedt mig godt til Touren, men jeg er ikke helt, hvor jeg skal være. Hvor er jeg træt af mig selv, lyder det fra den dybt skuffede dansker.

Midt i utilfredsheden havde han dog overskud til at håbe en smule på bedring.

- Jeg ved også godt, at tredje uge kan ændre mange ting, og man må bare blive ved med at kæmpe, siger Chris Anker Sørensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress