Af Ritzau - 28/02-16 20:23; Opdateret: 28/02-16 20:40

TV: City smadrer Liverpools pokal-drømme efter straffedramaTV: City smadrer Liverpools pokal-drømme efter straffedrama

Liverpool brændte tre gange fra straffesparkspletten, da Manchester City vandt Liga Cuppen for fjerde gang.

Her vinder City Capital One Cup. Se hele straffekonkurrencen her

Manchester City kan for fjerde gang i klubbens historie slæbe Liga Cup-pokalen med hjem til klubhuset, efter at holdet søndag besejrede Liverpool efter straffesparkskonkurrence i finalen på Wembley.

Lucas Leiva, Philippe Coutinho og Adam Lallana brændte alle fra 11-meter-pletten for Liverpool, og så kunne Yaya Toure afgøre det hele på Citys fjerde forsøg.

Det blev afslutningen på en finale, hvor den forlængede spilletid og straffekonkurrencen var noget mere underholdende end den ordinære kamp, hvor det længe lignede en City-sejr på 1-0, indtil Coutinho udlignede syv minutter før tid.

Philippe Coutinho sender den røde del af Wembley i ekstase med en sen udligning i Capital One Cup-finalen mod Manchester City:

LÆS OGSÅ: Eriksen er lettet over sejr efter Arsenal-dukkert

Efter et par tilfældigheder fik Daniel Sturridge bolden i højre side af feltet, hans tværpasning havnede hos Adam Lallana, som ramte stolpen, og så kunne Coutinho sende bolden i nettet til en overraskende udligning.

Liverpool havde ellers haft voldsomt svært ved at skabe chancer mod Citys solide forsvar, og især første halvleg var en noget skuffende forestilling, der bød på en masse asen og masen, men meget lidt struktureret fodboldspil.

Halvlegens dramatiske højdepunkt kom, da Emre Can og Mamadou Sakho knaldede hovederne sammen med sådan et smæld, at Sakho kort efter måtte lade sig udskifte.

LÆS OGSÅ: Tottenham vinder i vildt skydetelt

Liverpool-manager Jürgen Klopp mønstrede sin foretrukne offensive trio med Roberto Firmino og Philippe Coutinho som støtte til forwarden Daniel Sturridge, men det kneb længe med idéerne.

Der kom først lidt gang i sagerne i kampens sidste halve time, hvor Liverpool var tvunget til at jagte en udligning efter Fernandinhos føringsmål, der faldt kort efter pausen efter et målmandsdrop af Liverpools Simon Mignolet.

Fernandinho fik bolden i et overlap og afsluttede fladt fra en spids vinkel, men Mignolet nåede alligevel ikke ned til bolden, som smuttede under kroppen på den omdiskuterede målmand.

Fernandinho sender Manchester City tættere på Capital One cup-trofæet med denne scoring til 1-0:

LÆS OGSÅ: Leicester fortsætter titelkurs med sent sejrsmål

Målet ændrede naturligt nok kampbilledet en smule, fordi Liverpool nu skulle tage initiativet, men Citys Raheem Sterling burde have afgjort kampen efter en times spil.

I et kontrastød spillede David Silva bolden på tværs til den tidligere Liverpool-wing, som i en optimal position midt for mål formåede at sparke kuglen langt forbi.

Det kunne Sterling ærgre sig ekstra over syv minutter før tid, da det lykkedes Liverpool at udligne og dermed fremtvinge forlænget spilletid.

LÆS OGSÅ: Klopp jagter første Liverpool-trofæ mod Manchester City

Udskældte Simon Mignolet disker op med en sand verdensklasseredning på Sergio Agüeros skudforsøg:


LÆS OGSÅ: Van Gaal: Marcus Rashford er et særligt talent

LÆS OGSÅ: Kometen Rashford sænker Arsenal på Old Trafford

LÆS OGSÅ: Liverpool og Manchester United tørner sammen i EL-brag

LÆS OGSÅ: Tottenham vinder i vildt skydetelt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress