Af - 03/11-15 16:11; Opdateret: 03/11-15 16:21

Danmarks EM-dragt lækket: Men hov, der er da noget galt!?Danmarks EM-dragt lækket: Men hov, der er da noget galt!?

Danmarks nye landsholdsdragt er blevet lækket på nettet. Men især en særlig detalje er kontroversiel, mener ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Som traditionen byder i disse moderne tider, så skal landsholdet have nyt spilletøj hvert andet år - som regel i november året inden en stor slutrunde.

Således også i år, hvor Adidas har en ny spilledragt klar til Morten Olsens landshold. Der er ikke meldt noget officielt ud, men dragten er blevet lækket på nettet - hvilket det snarere er reglen end undtagelsen, at det sker med de store klubhold og landshold.

Se Danmark-dragten fra Adidas her på fodboldsitet Footy Headlines, som oplyser, at den nye dragt får debut i de to playoffkampe mod Sverige.


LÆS OGSÅ: Euroman-forbandelsen hærger: Flere danske sportsstjerner er blevet ramt - se her hvem

Ud over at spilledragten angiveligt er inspireret af den legendariske VM-trøje, som Hummel designede til landsholdet i 1986, så er der særligt en - for en fodboldromantiker lidt skræmmende - detalje, der springer i øjnene.

Der er lagt op til, at Nicklas Bendtner og co. skal spille i røde shorts! Og ikke hvide, som landsholdet har gjort siden tidernes morgen.

Metroxpress ringede derfor til DBU for at få svar på, hvorfor i alverden man nu vil ødelægge en årelang tradition med røde trøjer, hvide shorts og røde strømper. Men her vil man ikke forholde sig til den kaskade af kritiske spørgsmål, vi havde forberedt.

- Ingen kommentar før der bliver offentliggjort noget, siger kommunikationschef Jakob Høyer.

LÆS OGSÅ: Knap så yndigt: Bendtner brøler og Kjær nynner

I stedet fangede vi fodboldnørd par excellence, Niels Christian Frederiksen, som også er fodboldekspert- og kommentator på Viasat (det er hans stemme, du hører, når der er store slag i Superligaen, Champions League, Premier League osv.).

Hvad siger han til dragten med de røde shorts?

- Jeg bryder mig bestemt ikke om det. Danmark spiller i rødt og hvidt på grund af vores flag. Vi er jo ikke Liverpool. Så her piller de ved noget af det helligste. Det er pagtens ark, de er ved at løfte låget af, siger Niels Christian Frederiksen fra Old Trafford, hvor han i morgen skal kommentere kampen mellem Manchester United og CSKA Moskva.

LÆS OGSÅ: Udsolgt: Billetterne til Danmark vs Zlatan REVET væk

Fodboldkommentatoren er helt oppe i det røde felt over afsløringen af de røde shorts, men genfinder fatningen og får forklaret, at det er en tendens, der er slået igennem de seneste år, at landsholdene skal spille i ensfarvet dragt fra top til tå.

Det står ganske enkelt i Fifas reglementer.

- Ved VM i Brasilien så vi derfor Spanien spille helt i rødt (har normalt blå shorts og strømper, red.), tyskerne var helt i hvidt (har normalt sorte shorts, red.), Italien var uden deres hvide shorts og så videre. Det er kedeligt, at Adidas er gået med på den galej, siger Niels Christian Frederiksen, som vil gå langt for at få bragt orden i den traditionsrige fodboldverden:

- Jeg stiller mig gerne i front for en komite, der anråber Claus Bretton-Meyer (DBU's direktør, red.). Landsholdet er et nationalt anliggende. Det er ikke DBU, som skal styre det alene.

LÆS OGSÅ: 'Lord' vs 'Gud' - de sociale medier kan ikke vente på playoff-kampene

LÆS OGSÅ: Olsens tre kaniner: Derfor kan de gøre forskellen mod Sverige

LÆS OGSÅ: Legendernes tip til Morten Olsen: Gør som i gamle dage!

LÆS OGSÅ: Zlatan giver Olsen panderynker: Vi skal stoppe ham

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress