Af - 25/05-15 14:52

Amerikansk ekspert: Caroline Wozniacki bliver bedre og bedreAmerikansk ekspert: Caroline Wozniacki bliver bedre og bedre

Caroline Wozniacki er ved at finde det spil, der kan opfylde hendes hedeste drøm, mener amerikansk tennis-ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto)

Kvartfinalen.

Længere er Caroline Wozniacki aldrig nået ved French Open i Paris.
I morgen begynder hendes French Open 2015, og denne gang har hun spillet til at nå længere, mener eksperter.

- Hendes spil er blevet bedre og bedre, og hun har potentialet til at gå langt i Paris, men hun skal satse hurtigt og ofte, hvis det skal lykkes for hende, siger den anerkendte amerikanske tennis-reporter Matt Cronin fra Tennis.com.

LÆS OGSÅ: Wozniacki-modstander vinder turnering før French Open

Han råder Caroline Wozniacki til at tro mere på sig selv, så skal det nok komme.

- Hvis hun skal nå langt på gruset i Roland Garros – og hvilket hun aldrig har haft held med før – så skal hun tro på sig selv og ikke holde igen. Hun skal spille så varieret, hun kan, og hun skal gå frem til nettet og blive der, siger han.

LÆS OGSÅ: Øv! Wozniacki ryger ud efter blot en kamp i Rom

Og så skal Caroline Wozniacki luge ud i sine 'floatere': Bløde rednings-slag, som ikke har nogen offensiv værdi overhovedet.

Og det er hun faktisk godt i gang med, mener hendes forhenværende træner Michael Mortensen.

- Vi ser ikke så mange 'floatere' fra hendes side mere. Hun er blevet bedre til at komme i en bedre position til sin forhåndsslag, siger han.

LÆS OGSÅ: Helt perfekt: Se Wozniacki som emoji

Caroline Wozniacki tror også selv, at hun kan gøre det i år.

- Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke har klaret mig bedre ved French Open. Selv om mit spil egentlig burde passe godt til grusunderlaget, er det ikke gået så godt, men det kan jeg forhåbentlig ændre på i år. Det arbejder jeg i hvert fald hårdt på, og jeg vil give alt i Paris, så det forhåbentlig bliver mit år, siger hun til det tyske magasin Spox.

LÆS OGSÅ: Wozniacki får fuldstændig vanvittig lodtrækning

LÆS OGSÅ: Wozniackis samarbejde med spansk træner er sat i bero

LÆS OGSÅ: Wozniacki 40 centimeter tættere på grandslam-sejr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress