Af - 02/07-15 15:06

Ekspert: Afrikansk tour-hold er det nye sortEkspert: Afrikansk tour-hold er det nye sort

Det første afrikanske hold i Tour de France er et friskt pust, vurderer Henrik Jul Hansen.

storybild

MTN-Qhubeka poserer her forud for Vuelta a España, som holdet deltog ud forud for Tour de France. Men nu gælder det verdens største cykelløb. (Billede: Polfoto)

Hvorfor er der ingen sorte cykelryttere i Tour de France?

Det spørgsmål har Henrik Jul Hansen fået stillet mange gange, men i 102. udgave af verdens største cykelløb er situationen en anden, da det sydafrikanske cykelhold MTN-Qhubeka er inviteret med på et wild card.

LÆS OGSÅ: Bjarne Riis bliver Tour-ekspert på TV2

Nu er der sorte afrikanere med, og det har været en lang proces. Tidligere har de ikke været gode nok, men det er de nu. Alene det, at de ser helt anderledes ud er en interessant nyskabelse for touren, forklarer TV2's cykelekspert til metroxpress.

Selv om nogle af rytterne har en lidt mørkere glød, så ser det ifølge eksperten langt fra sort ud for holdets vinderchancer.

LÆS OGSÅ: Dansk tour-rytter: -Jeg vil være en fræk hest

- Der vil være etaper, hvor de kan vinde. Det er ikke sikkert, at det bliver med en afrikansk rytter, men norske Edvald Boasson Hagen kan godt vinde en etape for holdet, hvilket er meget prestigefuldt, vurderer Henrik Jul.

MTN-Qhubeka består af fem afrikanske talenter, mens de resterende fire (heriblandt ovenstående nordmand) er erfarne, europæiske ryttere. Eritreaneren Daniel Teklehaimanot bejler til den prikkede tricot.

LÆS OGSÅ: Første afrikanske hold klar til Tour de France

»Han kan godt køre med om bjergtrøjen. Han vandt den i Criterium du Dauphine, og det er et godt tegn. Holdet har ingen chance for at vinde Tour de France, så derfor kan han netop frit jagte alle bjergpoint,« forklarer Henrik Jul.

Det var holdets præstationer i Dauphine-løbet, der sikrede endelig kvalifikation til touren, skriver holdets manager, Brian Smith, på deres hjemmeside. Her fremgår det også, at cykelholdets kampagne #BicyclesChangeLives vil donere 5.000 cykler til afrikanske børn.

LÆS OGSÅ: Knæproblemer tvinger Fränk Schleck til Tour-afbud

Næste år kan det være, at Tour de France bliver beriget med en anden nation.

- Kineserne er ikke gode nok til det, men Kina vil måske være næste nye indtog, men ikke til næste år. Der kører én kineser i feltet p.t., det er ikke meget, men en gang kørte der også kun én dansker, siger Henrik Jul Hansen, TV2's cykelekspert.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er dopingrapportens nye indrømmelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress