Af - 27/05-15 14:23

Brøndby-boss om Pukki og Makienok: De er for dyre!Brøndby-boss om Pukki og Makienok: De er for dyre!

Teemu Pukki er suveræn topscorer i Brøndby, men han er også for dyr at beholde: Sportsdirektør Per Rud vil ikke forlænge kontrakten.

storybild

(Billede: Polfoto)

- Intet nyt. Pukki er for dyr. Hvis ikke prisen falder må vi hente en anden angriber.
Sådan skriver Brøndbys sportsdirektør, Per Rud, i en sms til metroxpress.

Teemu Pukki er Brøndby-topscorer med ni mål, men han er kun på leje, og hans kontrakt udløber til sommer, hvorefter han skal tilbage til skotske Celtic.

LÆS OGSÅ: Brøndby-topscorer: - Jeg vil gerne blive

- Det er ikke noget med, at vi ikke har været glade og tilfredse med ham, for det har vi været. Han har gjort det rigtig godt, uddyber Per Rud, som dog ikke gør noget for at få prisen ned.

- Nej. Den pris der er sat, vil vi ikke betale. Så er bolden tilbage hos dem. Så må de gå ned i pris. Hvis ikke de gør det, så ingen Pukki, og det er vi villige til at acceptere, siger han.

Brøndby-træner Thomas Frank har ellers indstillet til klub-ledelsen, at den beholder topscoreren, men uden held.

LÆS OGSÅ: Brøndby-selvmål holder liv i bronzekampen

- Vi er alle enige om, at vi gerne vil have Pukki i klubben. Men vi er også enige om, og det er Thomas Frank også, at vi ikke skal sprænge banken for ham, siger Per Rud.

Teemu Pukki sagde ellers for nyligt til metroxpress, at han gerne bliver.
- Det er op til klubberne at finde en løsning. Vi må se, hvad der sker. Men jeg kan lide at være her, sagde han.

Den 'anden angriber', som Per Rud omtaler i sin sms i toppen af denne artikel er i øvrigt IKKE den tidligere Brøndby-bomber Simon Makienok, der er strandet i Palermo. Og igen er det pengene, der kommer i vejen.

- Jeg står ikke i en situation, hvor jeg kan sige, at Simon ikke kan komme til Brøndby. Men det er meget, meget lidt sandsynligt at han havner hos os. De penge, som det i givet fald ville koste er ikke realistiske i de transfer-budgetter, som vi sidder med, siger han.

LÆS OGSÅ: Dobbelt finsk sikrer Brøndby-sejr

LÆS OGSÅ: NU kommer målene for Brøndby

LÆS OGSÅ: Brøndby lejer finsk landsholdsangriber i Celtic

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress