Af Ritzau - 11/10-16 13:48

Randers smider utilfreds sydafrikaner ud af A-truppenRanders smider utilfreds sydafrikaner ud af A-truppen

Konflikten med Mandla Masango har nu medført, at sydafrikaneren er blevet sendt ned i klubbens u-trup.

storybild

Mandla Masango er i alt noteret for 29 superligakampe og syv mål for Randers. Men lige nu er han langt fra førsteholdet. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Randers-spilleren Mandla Masango kommer fremover til at træne med klubbens ungdomsspillere.

Alka Superligaklubben har tirsdag valgt at smide Masango ud af førsteholdstruppen, fordi han efter ledelsens opfattelse ikke udviser det nødvendige engagement.

- Vi har forsøgt at få det til at fungere i den seneste måneds tid, men må konstatere, at det desværre ikke er lykkedes.

- Sportsligt har Mandla Masango ikke udvist interesse for at være en del af truppen, så derfor har vi taget beslutningen om, at han for fremtiden træner med u-truppen, siger sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

Konflikten bunder i, at Masango i sommerpausen havde sat næsen op efter et skifte til ligakonkurrenten AaB, men handlen gik i vasken, fordi klubberne ikke kunne enes om prisen.

Masango, der har kontrakt med Randers frem til sommeren 2018, har ikke været på banen siden slutningen af juli.

- Det vil være løgn at sige, at det ikke har fyldt noget, og vi har forsøgt meget i de seneste måneder for at få det til at fungere. Vi må dog konstatere, at det ikke er lykkedes i denne omgang.

- Der kan ske meget i fodbold, men én ting er sikkert. Vi vil værne om det fundament, den træningskultur og de værdier, der er opbygget i Randers FC, siger Ole Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress